Tag Archives: trailer

Star Wars-spil udfordrer WoW

Verdens største spilmesse, E3 i Los Angeles, sluttede for to dage siden, og blandt nogle af de interessante og meget imødesete titler er ‘Star Wars: The Old Republic’, som denne lange trailer er fra. Spillet bliver et MMORPG, et onlinespil med en stor verden i stil med ‘World of Warcraft’, og netop Blizzards uovervindelige titel trænger til lidt konkurrence.

Måske kan ‘Star Wars: The Old Republic’ give WoW kamp til stregen? Med BioWare, der også stod bag de populære ‘Knights of the Old Republic’-spil, bag roret er der lagt op til en kvalitetsvare, som kan give det mislykkede ‘Star Wars Online’ baghjul.

Tager man den filmiske hat på, ser traileren flot og velproduceret ud, men den tager sig nogle friheder i forhold til det Star Wars-univers, jeg er bekendt med. Men det er man ved at være vant til – se bare det voldsomt overdrevne ‘The Force Unleashed’, hvor hovedpersonen nedlægger en Star Destroyer blot ved hjælp af kræften.

‘Star Wars: The Old Republic’ kommer på gaden til oktober 2011.

Skriv en kommentar

Filed under Gaming

Inception-trailer

Christopher Nolans kommende thriller ‘Inception’ er den film i sommer, jeg glæder mig ubetinget mest til. Den tredje trailer kom på gaden for en uges tid siden, og nu begynder man for første gang at få et indblik i, hvad historien kommer til at handle om.

Leonardo DiCaprio har hovedrollen, og det lader til, at han har en evne, der gør ham i stand til at stjæle ideer i drømmeverdener. Det lyder som en slags thriller-version af ‘Being John Malkovich’ eller et andet Charlie Kaufman-plot, men Nolan plejer at have en overraskelse eller to gemt i ærmet med film som ‘Memento’ og ‘The Prestige’ på samvittigheden.

Indtil videre kan vi blot nyde den tredje trailer til filmen, der har dansk premiere den 29. juli.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Trailer til ‘The Secret of Kells’

Mens jeg er ved at færdiggøre mit næste indlæg i genreserien om animation, vil jeg benytte lejligheden til at vise denne trailer for den Oscarnominerede ‘The Secret of Kells’.

Den vinder sandsynligvis ikke prisen, for den fremragende ‘Op’ er med i samme kategori, men den ser meget interessant og meget lidt Disney-agtig ud. Det er i øvrigt folkene bag den originale, musikalske ‘Trillingerne fra Belleville’, der har produceret den.

3 kommentarer

Filed under Film