Tag Archives: Nas

Rapikonet og reggaestjernen

Jeg er med stor glæde faldet over førstesinglen til kollaborationen mellem min favorit hiphopper Nas og den dygtige reggaekunstner Damian Marley, søn af genrens alfader, Bob Marley. Deres album, ‘Distant Relatives’ udkommer ifølge Wikipedia den 18. maj efter at være blevet udskudt et par gange, og de giver koncert i Store VEGA den 6. juli.

Ud fra første single tegner det i mine øjne godt, og de to har allerede samarbejdet med stor succes på den sang, New York Times har kåret til 2000ernes bedste reggaenummer, ‘Road to Zion’. Blanding af de to stilarter virker oplagt, og teksterne er politiske og bider i den grad fra sig. Virkelig interessant projekt.

Skriv en kommentar

Filed under Musik

Livemusik længe leve

Livemusik er en fantastisk ting. De færreste vil være uenige i den påstand, for det at høre et band eller en kunstner udgyde sine musikalske gloser til instrumenternes perfekte levering af baggrundsstøj er nu altid noget andet – og ofte mere givende – end at lytte til et præ-produceret album.

Den nye koncertavis, der lakonisk hedder Live, har forstået, at vi elsker koncerter, og koncerter i København er præcis, hvad avisen omtaler. Men hvad er det lige, livemusik kan? Hvad er det, der gør, at folk, som aldrig køber cd’er til 150 kroner gerne giver 1.500 kroner for en koncertbillet?

Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Musik

Det første og det bedste

Dette er mit første indlæg på min blog, og den skal meget passende handle om noget, jeg har overvejet et stykke tid. Det at begynde på toppen.

Når jeg tænker på nogle af mine yndlingsværker inden for film og musik, er det værker som Orson Welles debutfilm Citizen Kane, Nas’ første hiphop-plade Illmatic, Nick Drakes smukke Five Leaves Left og Sam Mendes første spillefilm American Beauty. De har det til fælles, at de er skabt af kunstnere med visioner, som foregriber genrer og fremtidige kunstneriske mønstre på en måde, som deres samtidige kun drømmer om.

Og det mest imponerende er, at de gør det i en ganske ung alder. Welles var således blot 26 år gammel, da han imponerede filmentusiaster med den kunstnerisk kompromisløse, innovative Citizen Kane i 1941.

Læs resten

1 kommentar

Filed under Kultur