Monthly Archives: november 2010

Topudgivelse fra Kanye

Kanye WestBedst som man troede, at rapperen Kanye West var gået til i autotunet pop og selvcentreret egoisme, viser han sig fra sin måske bedste side nogensinde.

I hvert fald hvis man skal tro anmelderne, der er gået helt i selvsving over hans seneste album, ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’. 

De to nok mest toneangivende danske musikmagasiner Gaffa og Soundvenue giver begge topkarakteren seks stjerner, og der anvendes gloser som genialt, kunstnerisk hovedværk og mesterværk til at beskrive albummet.

Også udlandet er oppe og køre over den gale og geniale kunstner. Pitchfork Media er helt oppe på en sjælden 10’er ud af 10, mens både Rolling Stone, The Independent og The Guardian uddeler fem ud af fem stjerner.

Læs uddrag på Metacritic, der også har links til anmeldelserne.

Nu er det bare med at få hørt albummet igennem. Jeg kun fået lyttet til singlerne ‘POWER’, ‘Monster’ og ‘Runaway’, som alle er vældig gode (især sidstnævnte har et fantastisk beat), men det bedste nummer på pladen er for mig det lidt mere old school hiphoppede ‘So Appalled’ med gæsterne Jay-Z, RZA og Pusha T, Swizz Beatz og Cyhi the Prince.

Reklamer

Skriv en kommentar

Filed under Musik

Verdens bedste serie?

Omar LittleHBO-serien ‘The Wire’ er blevet kaldt mange ting: realistisk, kynisk, brutal og ikke mindst verdens bedste tv-serie. Jeg er tilbøjelig til at være enig, men den er også meget mere end det.

Nu har jeg set alle fem sæsoner, og jeg kan kun anbefale, at alle andre følger trop.

I dette indlæg vil jeg se nærmere på serien som helhed, så er man ikke interesseret i at få afsløret vigtige detaljer, bør man blot læse mit gamle indlæg om seriens begyndelse.

Der er nemlig en del spoilers i løbet af det følgende indlæg. Men har man set alle fem sæsoner, kan man roligt læse videre.

‘The Wire’ centrerer sig om narkokrigen i Baltimore. Vi følger politifolk, gangstere, skolebørn, politikere, advokater og journalister. Lige fra starten får man fornemmelsen af den rå, realistiske tilgang, hvor ingen karakter er sikker på at overleve, og hvor de forskellige personer ikke er så forskellige endda – der er gode og onde på begge sider af loven.

Homoseksuel gangstersamurai
Billedet, jeg har valgt til denne artikel er af Omar Little, den ensomme, homoseksuelle gangster, der med samurai-agtige æreskodeks, lang trenchcoat og oversavet jagtgevær røver narkohandlere. Han er ikke bange for at stille sig op imod de hårdeste bagmænd i ‘The Wire’, dvs. Avon Barksdale og Marlo Stanfield.

Omar er karakteristisk for serien i sin helhed. På ydersiden er han som så mange andre fiktive karakterer (‘Ghost Dog – den sidste samurai’ med Forest Whitaker ringer en klokke i mit hoved), men som næsten alle andre i serien har han karaktertræk, der adskiller ham.

For det første er han homoseksuel. Hvor mange hardcore gangstere i film kender man lige, der er homoseksuelle? Hvis overhovedet nogen så må det være et fåtal. Altså en filmisk konvention, der bliver vendt på hovedet.

Derudover er han en nærmest mytisk skikkelse, hvis navn giver genlyd på hvert hjørne i Baltimore. Så det er næsten for let at gennemskue, at han bliver nødt til at dø på et tidspunkt, så hans status som myte bliver konstitueret for alvor.

Men at det er en lille dreng, der tilfældigt opdager ham i en grønthandler og skyder ham i hovedet, er der nok ikke mange, der havde regnet med. En af seriens sejeste karakterer – myrdet af en otteårig…

At hans eftermæle i de følgende afsnit lyder, at han blev omringet af otte personer, er blot en understregning af, hvor meget hans navn fyldte i gaderne.

Antihelt
Som skrevet er Omar symptomatisk for seriens persongalleri. Et andet eksempel er Jimmy McNulty, den ukorrumperbare politibetjent, der tager sagen i egen hånd frem for at parrere ordrer, og som er seriens hovedperson set over alle fem sæsoner, er seerens fokaliseringspunkt. Men han er bestemt mere en antihelt end en egentlig helt.

Han drikker for meget, horer for meget og er i det hele taget en pain in the ass for langt de fleste omkring ham. Men vi holder alligevel med ham, for han er omgivet af korrupte politikere, overordnede og retsfolk, så selvom han har karakterbrister, er hans reaktion mod den trøstesløse omverden nogenlunde forståelig.

David Simon, der har skabt serien, formår hele tiden at balancere mellem godt og ondt, mellem konvention og overraskelse. Med et nyt fokus i hver sæson (de belastede boligområder, havnefronten, reformerne, skolerne og medierne) bliver serien aldrig kedelig, og jeg har næppe set en serie, der på så fremragende vis formår at holde kvaliteten igennem så mange timer.

Skriv en kommentar

Filed under Tv

Eksperimenterende opvarmning

På torsdag den 11. november spiller det ikke længere så indie-agtige, men derimod vældigt populære band The National endnu en koncert i Danmark, når de kommer til KB-Hallen. Som jeg tidligere har skrevet, er jeg vældig glad for newyorkerne, så jeg glæder mig meget til koncerten.

Som en af mine venner gjorde mig opmærksom på, er det et næsten lige så interessant band, der er sat til at opvarme for The National.

Det hedder Phosphorescent, og hvis man er træt af, at The National er blevet for store og ikke længere så indie, som de har været, kan man altid ty til endnu ukendte Phosphorescent og især forsanger Matthew Houck med stort skæg og slidt T-shirt. Så bliver det ikke mere indie.

Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Musik

Stort anlagt gangsterserie

Steve BuscemiI denne uge havde Canal+ premiere på HBOs store, flotte gangsterserie ‘Boardwalk Empire’, kun seks uger efter den amerikanske tv-premiere.

Jeg har kun set pilotafsnittet, som er instrueret af selveste Martin Scorsese, men der er andre grunde til at følge med i ‘Boardwalk Empire’.

Læs resten

1 kommentar

Filed under Tv

Sikke en forskel

PackshotEn af verdens bedste film-trilogier – The Godfather 1-3 – kan selvfølgelig fås på Blu-ray, og det er jo en nydelse at opleve de klassiske film i udsøgt kvalitet.

Men selv dvd-versionerne af The Godfather-filmene er ret forskellige i deres billed- og lydkvalitet, hvilket jeg her vil give et eksempel på.

Jeg har taget to screenshots fra den samme scene i den første Godfather-film fra to forskellige dvd-versioner. Den ene er den efterhånden ældre ‘The Godfather Collection’ fra 2001 (købt i London), og den anden er ‘The Godfather Collection – The Coppola Restoration’ fra 2008 (købt for en flad 50er i denne uge i Elgiganten – en varm anbefaling skal lyde).

Læs resten

Skriv en kommentar

Filed under Film