Er klassisk musik kun for kultursnobber?

Spørgsmålet om, hvorvidt klassisk musik kun er for elitære snobber, har altid fascineret mig. Og mest af alt, fordi jeg synes, det er noget vrøvl.

Når man i en forsamling tilkendegiver, at man kan lide at lytte til klassisk musik, er det ofte, man føler sig anskuet som snob. 

Det skyldes selvfølgelig gamle fordomme, for klassisk musik er lige så tilgængeligt som pop, rock osv. Det handler bare om interesse såvel som så meget andet.

Jo, man skal da sætte sig ind i nogle ting, før man kan få den fulde nydelse af de klassiske værker. Og min vej ind i den klassiske musik er heller ikke kommet fra den ene dag til den anden. Men den kan let opdeles i specifikke punkter, der startede med mine forældres interesse for musikken.

Min vej
At ens forældre lytter til klassisk musik, lægger et fundament, men for mit vedkommende, var det først, da jeg selv gik på opdagelse i musikken, at jeg fik øjnene op for det klassiske.

1. Det begyndte med et par opsamlingsalbum, som jeg fik som 15-16-årig, og hvor de mest kendte komponisters værker var inkluderet i uddrag. Det var også disse korte uddrag, der fik mig til at købe pladerne i første omgang, fordi jeg havde hørt dem i en film, en reklame eller lignende.

Tchaikovskijs ‘Svanesøen’, Mozarts ‘Elvira Madigan’ og Griegs ‘Morgenstemning’ kender de fleste i den vestlige verden, når de hører dem – simpelthen pga. populærkulturel anvendelse. Og sådan var det også for mig, der hørte disse “tracks” mere end noget andet på opsamlingspladerne.

2. Senere gik jeg på opdagelse i disse kunstneres mere sammenhængende livsværk. Det vil sige, at jeg købte et par compilations kun med en enkelt kunstner, en slags Mozart Greatest osv. Her kunne man så dykke ned i kunstnerens oevre og beslutte, om andet end ‘Elvira Madigan’ var værd at lytte til.

3. Det er det selvfølgelig, og det næste stadium for mig blev enkelte værker. Altså at anskaffe Mahlers symfonier, komplette operaer af Verdi eller Mozarts ‘Requiem’.

4. Den skelsættende oplevelse herefter blev, da jeg så dirrigenten Herbert von Karajans ellers sammenbidte, østrigske ansigt tydeligt rørt, da han dirigerer det unge klavergeni Evgeny Kissin, som indlevende og smukt spiller Tchaikovskijs smukke ‘Piano Concerto no. 1, Op. 23’. Der gik ligesom noget op for mig – nemlig at den enkelte fortolkning og version er interessant i sig selv.

Om det er Karajan, Riccardo Muti eller Sir John Barbirolli, der dirigerer, kan naturligvis gøre en stor forskel, men det har jeg ikke tænkt så meget over før i tiden. Og selvom det nu fascinerer mig langt mere end før, er jeg stadig blot en novice på området.

Ikke over en weekend
Min personlige vandring ind i den klassiske verden, er ikke sket over en weekend. Nærmere over 10-15 år, og derfor giver det fin mening, når Jakob Levinsen i sin glimrende bog ‘Klassisk musik – alt hvad du skal vide når du lytter’ (2006) skriver, at det tager mange gennemlytninger for virkelig at sætte pris på den klassiske musik.

Alligevel er der, ligesom pop og rocks enkelte hits, klassiske overtures, adiagoer og allegroer, som med stor umiddelbarhed kan lyttes til nærmest som popnumre. For mig at se, er det kun, når man virkelig skal dykke ned i værkerne, at det kræver mange gennemlytninger. Men det gør god rock, rap og folk (for bare at tage nogle genreeksempler) også, så det er ikke unikt eller ekstraordinært snobbet.

Lang Lang, som optræder på billedet i toppen af dette indlæg, er et lysende eksempel på, hvor den klassiske musik er på vej hen. Jo, han har et pænt, sort jakkesæt på, men bemærk hans sko, som ikke er sorte laksko, men sneakers. Utænkeligt før i tiden – tror jeg – men den kinesiske pianist viser vejen til masserne.

Vejen ud af fordommenes dal. Og det er på tide, for den klassiske musik er ikke kun for snobber, midaldrende og kultureliten.

Advertisements

1 kommentar

Filed under Kultur, Musik

One response to “Er klassisk musik kun for kultursnobber?

  1. Hej Daniel, godt og vigtigt indslag. Og nej, klassisk musik er for alle, det har tit mest at gøre med, hvordan den klassiske musik bliver præsenteret og der sker da heldigvis også noget på denne front rundt omkring, hvor man prøver at få musikken lidt mere “folkelig” i ordets bedste betydning. Jeg gør selv, hvad jeg kan i forhold til den klassiske musik og børn og arrangerer hver måned klassiske koncerter for børnene i afslappede og sjove omgivelser. Derudover har jeg en blog, der løbende giver tips til hvordan klassisk musik kan blive en naturlig del af børns hverdag. Det er ikke fordi alting skal gøres anderledes, bare nogle små fif og sjove lege, så er man allerede godt på vej :-). Hvis du vil så kig på vores hjemmeside: http://www.genklange.dk eller på bloggen http://genklange.blogspot.dk/
    Venligst Gabriella Meinert-Medici

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s