Filmgenrer: Danske film

Nicole Kidman som GraceJa, man kan vel i bund og grund ikke kalde ‘danske film’ for en genre. Alligevel har jeg valgt at give ti anbefalinger i min række af indlæg om genrer, fordi jeg ikke har én eneste dansk film med endnu.

Hvordan definerer man en dansk film? Er det kun film, hvor der tales dansk? Eller gælder udenlandske film af danske instruktører også med? Og hvis de gør, hvad så med udenlandske film med danske skuespillere?

Jeg har for at nå bredest omkring valgt kun at anbefale dansksprogede film, som der er ti af i det følgende. Men det ville være en frygtelig underkendelse af Lars von Trier, der i mine øjne ikke ville være repræsenteret med sine dansksprogede film, men derimod bør være rigt repræsenteret med sine engelsksprogede.

Tre-fire af hans film er blandt de bedste, en dansk instruktør har stået bag nogensinde, så for ikke at overse denne unikke filmkunstner, har jeg inkluderet to film, som ikke er dansksprogede.

Endelig mangler jeg de måske vigtigste genrer i dansk film overhovedet. Lystspillet og folkekomedien. Jeg nævner i flæng: Olsen-Banden, Far til fire, Soldaterkammerater, Fy og Bi, Panserbasse, Anja & Viktor. Storsælgende produktioner, der følger en bestemt formel og sjældent har de store kunstneriske ambitioner.

Jeg kunne nok lave et helt indlæg kun med disse film, for det er i mine øjne ikke fair overhovedet at sammenligne med Dreyer og Trier. Måske kommer der sådan et indlæg en dag?

Det hemmelighedsfulde X (1913):
Benjamin Christensen spiller rollen som en familiefar, der må drage i krig, da Første Verdenskrig bryder ud. Han bliver dog indviklet i en grufuld situation, der kan komme til at koste ham livet
Hvorfor skal man se den? Benjamin Christensen var sammen med Carl Th. Dreyer en af pionérerne i dansk film. Han var kunstner med stort ‘K’, men generelt undervurderet i sammenligningen med sin internationale instruktørkollega Dreyer. Fremhævelsen af den skelsættende brug af lys og skygge er åbenlys, men også plottet, der bindes smukt sammen til sidst, er værd at lægge vægt på.

Vredens dag (1943):
Anne (Lisbeth Movin) anklages for at være i ledtog med djævlen, hvilket ikke bliver bedre af, at hun er gift med en ældre præst (Thorkild Roose), hvis søn (Preben Lerdorff Rye) hun forelsker sig i.
Hvorfor skal man se den? Carl Th. Dreyer var Danmarks superstjerne i Filmeuropa, siden han slog igennem i stumfilmstiden. Desværre havde han svært ved at finansiere sine film, så efter den tyske ‘Vampyr’ i 1932 instruerede han kun tre spillefilm frem til sin død i 1968. Med ‘Vredens dag’ viser han dog både sin højkulturelle styrke og sin populærkulturelle svaghed: det dvælende tempo og tunge, sorthvide fotografering var ikke det brede publikums foretrukne underholdningsform, men skildringen af heksejagt og forbudt kærlighed i middelalderen er næppe set skarpere.

Ditte Menneskebarn (1944):
Ditte (Tove Maës) fødes uden for ægteskab, forlades af moderen og bliver opdraget hos sin bedstemor (Karen Poulsen). Som teenager må hun tage sig af sine små søskende, da hendes stedfar (Edvin Tiemroth) vælger at tage sig af hende.
Hvorfor skal man se den? I dag er filmen måske lidt langsom i det, men den er en smuk, socialrealistisk skildring af en piges uretfærdige kamp for overlevelse i en hensynsløs tid.

Ordet (1955):
Familierne Borgen og Petersen ser den enes søn (Cay Kristiansen) forelsket i den andens datter (Gerda Nielsen). Men da Mikkel Borgens (Emil Hass Christensen) kone Inger (Birgitte Federspiel) bliver dødeligt syg, ændres alt dramatisk.
Hvorfor skal man se den? Dreyers næstsidste film er baseret på Kaj Munks skuespil og er i sin teatralske, men alligevel fortryllende fremstilling af religionskampen mellem grundtvigianske og indremissionske kristne i Vestjylland et tidsløst mesterværk. Preben Lerdorff Ryes præstation som den sindssyge bror Johannes kunne lige så vel være blevet en parodi, men han formår at styre uden om samtlige faldgruber.

Sult (1966):
En forfatter (Per Oscarsson) på sultegrænsen forsøger at skaffe penge i 1890ernes Kristiania i Norge, men selv da han får tilbudt arbejde og kontanter, afholder hans stolthed ham fra at spise og tage imod almisser.
Hvorfor skal man se den? Eminent filmatisering af Knut Hamsuns roman med en af filmhistoriens stærkeste præstationer af Oscarsson. Instruktør Henning Carlsen nåede desværre aldrig dette niveau igen.

Kundskabens træ (1983):
Elin (Eva Gram Schjoldager) går i 2. mellem på Århus Katedralskole og er omsværmet af drengene, pga. af hendes voksne facon, men efter hun afviser klassekammeraten Helge (Marin Lysholm Jepsen), bliver hun offer for klassens vrede.
Hvorfor skal man se den? Nils Malmros er en ener i dansk film med sine ungdomsfortællinger, der afspejler instruktørens egen skoletid. ‘Kunskabens træ’ er hans mest kendte film og en prægtig perle, men også ‘Drenge’, ‘Skønheden og udyret’ og ‘Kærlighedens smerte’ er anbefalelsesværdige.

Pelle erobreren (1987):
Pelle (Pelle Hvenegaard) og hans far (Max von Sydow) ankommer fra Sverige til Bornholm med drømme for fremtiden. Det bliver imidlertid kun til et arbejde på en ussel bondegård, der ledes hårdhændet.
Hvorfor skal man se den? Bille August er om nogen en mester i følsomt og præcist at skildre børn på grænsen til at blive teenagere. Det beviste han med ‘Zappa’, men ‘Pelle erobreren’, der er baseret på Martin Andersen Nexøs forlæg, tager skridtet videre og lykkes stort set med alt. Bemærk det uovergåede skuespil af Pelle Hvenegaard og Max von Sydow. Indbragte August en Oscar og De Gyldne Palmer i Cannes.

Festen (1998):
Henning Moritzen spiller den 60-årige, velhavende far, der på sin fødselsdag får en række besynderlige og højst skræmmende taler fra sin søn Christian (Ulrich Thomsen). Men hvad er sandheden, og hvem lyver?
Hvorfor skal man se den? Ikke en liste over dansk film uden Dogme 95. Lars von Trier og Thomas Vinterberg præsenterede manifæstet ved filmfestivalen i Cannes i 1995, og tre år senere var Vinterberg klar med sin hidtil bedste film: ‘Festen’. En håndholdt, frygtelig historie, der er et succesrigt ekko af dramatikeren August Strindberg og filminstruktøren Ingmar Bergman.

Bænken (2000):
Socialrealistisk drama med Jesper Christensen, som spiller den tidligere kok Kaj, der nu lever som dranker på den lokale bænk, men da han møder sin datter (Stine Holm Joesen) efter 19 års fravær, bløder den bitre mand op.
Hvorfor skal man se den? Per Fly slog igennem med tre film om klasser i Danmark, hvoraf ‘Bænken’ er den stærkeste, ‘Arven’ følger stærkt trop, og ‘Drabet’ mister pusten trods Jesper Christensens forblændende skuespil. Forblændende er han også i ‘Bænken’, der er blandt de mest vellykkede, socialrealistiske film i Danmark. 

Efter brylluppet (2006):
Jacob (Mads Mikkelsen) er en dansk leder af et børnehjem i Indien. Han får et tilbud fra en svensk milliardær i København, hvilket får ham til at rejse hjem. Det går op for ham, at rigmanden, der hedder Jørgen (Rolf Lassgård), er gift med hans tidligere kæreste, Helene (Sidse Babett Knudsen), og dette fører snart nogle fortiede hemmeligheder med sig, som vender op og ned på Jacobs liv.
Hvorfor skal man se den? Susanne Biers ‘Den eneste ene’ var en fin romantisk komedie, som overgik det meste, man havde set i genren hidtil. Det samme gælder dramaet ‘Efter brylluppet’, der fortjent blev Oscarnomineret. Især Rolf Lassgård er sublim, men også Sidse Babett Knudsen og Mads Mikkelsen leverer glimrende præstationer.

Og de to ikke-dansksprogede:

Jeanne D’Arcs lidelse og død (1928):
Filmen skildrer de sidste timer i kætteren Jeanne D’Arcs (Maria Falconetti) liv, hvor hun stilles for forhør af kirken, som anklager hende for at være i ledtog med Djævelen.
Hvorfor skal man se den? Måske den bedste stumfilm overhovedet og en af de få film fra den periode, hvor jeg ikke kan forestille mig, at hverken lyd eller farve ville gavne. En helt igennem enestående og hjerteskærende oplevelse næsten udelukkende fortalt i nærbilleder instrueret på fransk af Carl Th. Dreyer.

Dogville (2003):
‘Dogville’ foregår i en lille flække i USA. Den smukke kvinde, Grace (Nicole Kidman), ankommer til byen efter at have undsluppet nogle gangstere, som ville myrde hende. Nu lærer hun byens beboere at kende på godt og ondt.
Hvorfor skal man se den? Lars von Triers mesterværk er en helt igennem særpræget oplevelse. Den er filmet på kridtstreger, men illusionen om virkelige mennesker med ægte følelser opretholdes hele filmen igennem. Kidman leverer sin nok bedste præstation, og Trier overgår sig selv i personinstruktion og gennemslagskraft.

Næste gang? Tja, jeg ved snart ikke – tror jeg er ved at være samtlige genrer igennem. Er der nogen, der har forslag til flere, er jeg lutter øre.

Advertisements

3 kommentarer

Filed under Film

3 responses to “Filmgenrer: Danske film

  1. Er meget enig, dog har jeg selv et svagt punkt for Urban Gad’s ‘Afgrunden’ fra 1910 som jeg nok ville erstatte enten ‘Det Hemlighedsfulde X’ eller ‘Ditte Menneskebarn’.
    Men rigtig fint indlæg og liste 🙂

    • Hej Christian

      Tak for din kommentar.

      Ja, Gad har jeg overset. Både hans ‘Afgrunden’ og August Bloms ‘Atlantis’ er fremragende film, men Benjamin Christensen kunne også nogle tricks dengang. Kvaliteten af de tre film er i mit hoved meget lige, og det var kun marginaler, der afgjorde det for mig. I mit første udkast til de ti anbefalede, danske film havde jeg faktisk ‘Afgrunden’ med i stedet for ‘Det hemmelighedsfulde X’, men jeg ombestemte mig i sidste revision.

      Til gengæld var der aldrig tvivl om, at Dreyer skulle være rigt repræsenteret med to (tre, hvis man tæller bonusmaterialet med :-)) film. Jeg vil til enhver tid hævde, at han er den største, vi har haft. Selvom man med sådan en udtalelse vil blive anklaget for snobberi. So be it…

      Mange hilsner
      Daniel

      • Christian Bach

        Hej Daniel.

        Ja, ingen større end Dreyer.
        Havde selv lige overset Atlantis. Så min liste ville være identisk med din, dog med Afgrunden og Atlantis, fremfor Det hemmelighedsfulde X og Ditte Menneskebarn. Jeg ville også overveje Zappa fremfor Kundskabens Træ. Men Malmros fortjener en plads, og alternativt ville det give 2 pladser til Bille August, hvilket nok heller ikke ville være helt retvisende..

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s