Hvor er spiljournalistikken på vej hen?

KratosAnmeldelsen af kunst og kultur har mange år bag sig. Teater, billedkunst og litteratur og senere populærmusik og film er blevet kritiseret, diskuteret og bedømt i aviser, magasiner og nu på nettet i mange år. Men spilanmeldelsen er stadig en ny form for kulturjournalistik, som endnu mangler at finde sit rette format.

Som Thomas Vigild, spilanmelder for Politiken, skriver på sin blog, er han træt af den “ensidige og tandløse” spiljournalistik, som præger mediernes anmeldelser af nye titler. Eksemplet er her ‘God of War III’ til PlayStation 3, som han selv kritiserer for sin forherligelse af vold, statiske spilmekanik og dobbelmoral. De fleste andre medier roser spillet, deriblandt GamePlays anmelder Kim Dorrf, uden at overveje tematikken i spillet, og hvad det “siger” spilleren, som Vigild formulerer det.

Spørgsmålet er, om det er vigtigt for en spilanmelder at tage fat i disse emner? Er det overhovedet interessant at læse en anmeldelse af, om Kratos er en voldspsykopat skabt af dobbeltmoralske udviklere, eller er det nok at vide, om spillet fungerer som det, det skal – en intens slasheroplevelse?

Utroværdige anmeldere?
Jeg vil dog give Vigild ret i, at spilmagasiner har en tendens til at virke som branchens “spildistributionens kælepuddel”, som han kalder det. Det er utroværdigt, når et spil sjældent får under karakteren 7 i et magasin som Game Reactor (hvis begejstring og visuelle udtryk jeg ellers holder meget af). Det er forudsigeligt, når ‘God of War III’ får 9/10 i GamePlay og i ni ud af ti af verdens spilmedier.

Det er trods alt mange penge, forbrugeren må af med for et spil, og der er spilanmelderen det filter, der skal advare og anbefale de aktuelle titler. Men ligesom med alle mulige andre typer kulturjournalistiske anmeldelser, handler det primært for forbrugeren om at finde den (eller de) anmelder(e), som man er mest enig med, eller som man bedst kan stole på.

Så er det egentlige ligegyldig, om vedkommende giver høje karakterer, glemmer at skrive om tematik og indhold osv. Hvis det vigtigste for forbrugeren er, om spillets gameplay virker eller ej, så er det en anmelder, der lægger vægt på gameplay, man skal gå efter.

Men hvor er spiljournalistikken så på vej hen, når det kommer til anmeldelser? Det mest sandsynlige i min optik er, at spilanmeldere vil dele sig i to grupper: De der lægger vægt på de “overfladiske” værdier som grafik, gameplay og lyd, som vel i bund og grund er det, den almindelige gamer vil vide noget om, og de der lægger vægt på en mere kritisk form for spilanmeldelse med fokus på indhold og tematik. Der skal være plads til begge typer af anmeldere, bare de er troværdige.

Advertisements

2 kommentarer

Filed under Gaming

2 responses to “Hvor er spiljournalistikken på vej hen?

  1. Denne sag handler udelukkende om målgrupper – hvilken værdi tillægger den enkelte spil, og hvorfor køber han dette? Gør han det for at blive underholdt af et godt gameplay, flot grafik eller bombastisk lyd, eller køber han spillet for at få fortalt en historie og udforske emner og temaer, som hidtil ikke er blevet berørt?

    Man kan selvfølgelig spille et spil for begge deles skyld (den samlede oplevelse), men jeg tror, at langt de fleste gør det for førstnævnte. Det skal dog på ingen måde forstås som, at gameplay/grafik/lyd/whatever er mere overfladisk en historie og karakterudvikling.

    Det handler også meget om, hvor abstrakt et plan man har lyst til at gebærde sig ud i. En anmeldelse har typisk kun meget lidt plads at gøre godt med, så det kan være svært at udfolde de helt store perspektiver hér. I stedet skal man kort og godt fortælle folk, om spil X er værd at købe, eller om spil X ikke er værd at købe.

    Der findes utallige eksempler på, hvor man i stedet for at skrive traditionelle anmeldelser af spil tager udgangspunkt i de mere dybdegående emner og temaer. Her kan man læse meget mere om de elementer og budskaber, et spil skaber, og hvordan det sker i forhold til kulturen m.m. Dette er bestemt spændende stof at læse, men det er også ofte ret tungt og kræver en vis forståelse for mediet, for at det hele overhovedet skal give mening.

    Jeg kan eksempelvis anbefale “Well Played” (http://www.etc.cmu.edu/etcpress/wellplayed1.0), som er en ebog, man kan downloade gratis. Denne formår at dykke dybere ned i en lang række store og små spil og sætter virkelig nogle interessante perspektiver, som man ikke havde set i første omgang.

    • Hej Gustav

      Tak for din gode kommentar.

      Jeg er enig i, at det er vigtigt for anmelderen at kende sin målgruppe og ret hurtigt i anmeldelsen sørge for at klargøre for, hvad der er godt og skidt i spillet. Fungerer gameplayet? Er grafikken til at holde ud at se på?

      På den anden side er det i mine øjne rart, at nogle spilanmeldere udfordrer (og måske endda belærer) læseren, så alle anmeldelser ikke bliver alt for ens i sprog og stil.

      Tak for anbefalingen af ‘Well Played’. Den vil jeg kigge på hurtigst muligt.

      Mange hilsner
      Daniel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s