CPH PIX er skudt i gang

I aftes blev årets københavnske filmfestival CPH PIX skudt i gang, da Imperial lagde biografsal til åbningsgallaen. Der var god stemning og festglade mennesker, der glædede sig over velkomstdrinks og snacks i foyeren, inden de blev kaldt i salen lidt over kl. 22.

Nordisk Film-prisen skulle gives for 14. gang, og i år gik prisen fortjent til instruktørparret bag det danske fængselsdrama ‘R’, som også vises på festivalen. Michael Noer og Tobias Lindholm er forholdsvis ukendte, men med prisen på 104.000 kroner fik de den anerkendelse, der kan bringe dem helt i front i det danske filmlandskab. De var i hvert fald yderst tilfredse og glade for prisen.

Derefter gik aftenens film ‘Gainsbourg’ i gang, som også markerer begyndelsen på en af festivalens serier om den franske sanger og forfatter Serge Gainsbourg. Personligt fandt jeg ikke filmen voldsomt vellykket, men den passede vel et eller andet sted glimrende til en vidtrækkende festival som CPH PIX: en fransk film, der fabulerende blander virkelighed og fantasi i én stor eskapistisk pærevælling.

Festivalen er kommet ud af starthullerne. Nu følger ti dage med film fra alle afkroge af verden og i alle genrer.

Advertisements

Skriv en kommentar

Filed under Film

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s