Filmgenrer: Westerns

Clint EastwoodEfter at have beskæftiget mig med to genrer, der graver i underverdenens mørke afkroge, thrilleren og gangsterfilmen, er turen nu kommet til den ærkeamerikanske, heltedyrkende westernfilm.

I mange år var dette en voldsomt populær genre i USA, fordi den indkapsler den amerikanske nybyggerånd og karakteriserer amerikanske værdier og helte i et optimistisk lys. Siden har genren gennemgået mange forandringer, og især slutningen af ’60erne var hårde ved westernfilmen, fordi man ikke længere kunne acceptere den sort-hvide skildring af kampene mellem indianere og cowboys.

I samme årti overtog en anden slags film om amerikanske helte, nemlig actionfilmen. Denne genre fokuserede ikke på nybyggertiden i 1800-tallet, men derimod på samtidsproblemer og sociale uligheder, som når Clint Eastwood i ‘Dirty Harry’ renser byen for “snavs” – altså forbrydere.

De seneste år har der således ikke været mange westerns, men det betyder ikke, at genren ikke skal hyldes, for det fortjener den så sandelig. Jeg anbefaler her ti fremragende film fra det vilde vesten:

Diligencen (1939):
En diligence skal transportere en flok vidt forskellige mennesker fra Tonto til Lordsburgh. Blandt disse personligheder findes den fordrukne læge, cowboyen Ringo Kid der netop er brudt ud af fængslet (John Wayne i sin gennembrudsrolle), sheriffen og pigen med den blakkede fortid.
Hvorfor skal man se den? John Fords ‘Diligencen’ er den første af sin slags i westerngenren – den kombinerer med succes psykologiske dybde, humoristiske replikker og velkoreograferede actionscener i en film, der direkte inspirerede Orson Welles til hans mesterværk ‘Citizen Kane’.

Red River (1948):
Tom Dunson (John Wayne) er en selvlært kvægbaron, der vil gøre alt for at beskytte sin levevis. Men han bliver tvunget til at drive sit kvæg og alle sine ansatte cowboys igennem det uberegnelige terræn ved Chisholm Trail.
Hvorfor skal man se den? Samspillet mellem en ung Montgomery Clift (i sin debutrolle) og John Wayne er betagende intenst, og så indeholder ‘Red River’ alt det, en god western skal have: skudscener, overraskelser og Wayne i topform.

Kavaleriets gule bånd (1949):
John Wayne er den overordnede kavalerileder, som snart skal pensioneres, men da indianere truer med et angreb, forbliver han som leder af kavaleriet.
Hvorfor skal man se den? John Ford instruerede tre film om kavaleriet, og dette er nummer to mellem ‘Ford Apache’ og ‘Rio Grande’. Det, der kendetegner ‘Kavaleriets gulde bånd’ er formiddabelt håndværk efter alle kunstens regler: solidt skuespil, imponerende kampscener og nyskabende kameraarbejde af Winton Hutch.

Sheriffen (1952):
Den næsten pensionerede sherif, Will Kane (Gary Cooper), forsøger at få sin bys støtte til at hjælpe mod fire lovløse banditter, som vil myrde ham.
Hvorfor skal man se den? Cooper modtog en velfortjent Oscar for sit sammenbidte portræt af en desperat mand, der lades i stikken af de mennesker, han troede, han kunne stole på. ‘Sheriffen’ er mere spændende end de fleste thrillers med et real-time tidsforløb og nedtælling til blodbadet ved ‘High Noon’. Den smukke Grace Kelly har en yndefuld birolle som hans unge forlovede.

Forfølgeren (1956):
John Wanyne spiller det tidligere medlem af kavaleriet, Ethan Edwards, der må finde de indianere, der myrdede hans brors familie og bortførte hans niece (Natalie Wood).
Hvorfor skal man se den? Af mange anset for at være den største western overhovedet, der skiller sig ud fra samtidens film i genren ved at skildre en hævngerrig, racistisk mands søgen efter sin familie. En symbolsk, kontroversiel og umådelig smuk film.

Manden der skød Liberty Valance (1962):
Den unge advokat Ransom Soddard (James Stewart) ankommer til den lille vestamerikanske by Shinbane. Her møder han den karismatiske cowboy Tom Doniphon (John Wayne) og kvinden de begge kommer til at elske, Hallie (Vera Miles). Men banditten Liberty Valance (Lee Marvin) gør livet surt for indbyggerne og navnlig Ransom.
Hvorfor skal man se den? Filmens tema om overgangen fra kodrivernes æra til demokratiets egentlige indtog blev en ubevidst metafor for westerngenrens undergang i amerikansk film. Skuespillet er nok det bedste, der er set i genren med James Stewart i en uforglemmelig rolle. Den sidste af John Fords mesterværker.

Den gode, den onde og den grusomme (1966):
Tre mænd (Clint Eastwood, Eli Wallach og Lee Van Cleef) forsøger med mere eller mindre brutale midler at nå frem til en skat, mens Den Amerikanske Borgerkrig raser.
Hvorfor skal man se den? Den italienske instruktør Sergio Leone havde vendt westerngenren på hovedet med sine ‘En nævefuld dollars’ og ‘Hævn for dollars’, begge med Clint Eastwood som en revolvermand uden navn. Med karakteristisk musik af Ennio Morricone, lange, intense nærbilleder af øjne, der skuler, og brutale skuddueller gjorde Leone, hvad der skulle til for at forny genren. ‘Den gode, den onde og den grusomme’ er den tredje og langt bedste i dollar-trilogien og et mesterværk, man ikke må snyde sig selv for.

Vestens hårde halse (1968):
Charles Bronson er revolvermanden Harmonica, der skal beskytte en truet kvinde (Claudia Cardinale) mod den skruppeløse desperado Frank (Henry Fonda) og dennes bande af lovløse. I midten står endnu en mystisk revolvermand, Cheyenne (Jason Robards).
Hvorfor skal man se den? I endnu højere grad end ‘Den gode, den onde og den grusomme’ er ‘Vestens hårde halse’ et stilistisk mesterværk og milepæl i genren, som i Sergio Leones hænder næsten minder om en opera. Bernardo Bertolucci og Dario Argento skrev manuskriptet sammen med Leone.

Den vilde bande (1969):
En bande forbrydere aftaler at gøre ét sidste kup, inden de trækker sig tilbage, men de bliver angrebet af uventede fjender. Med bl.a. William Holden, Ernest Borgnine og Robert Ryan på rollelisten.
Hvorfor skal man se den? Instruktøren Sam Peckinpah skabte sig et navn i amerikansk film med sine originale og temmelig voldelige film, og ‘Den vilde bande’ er ingen undtagelse. Den er mere stiliseret end den typiske amerikanske western, men er på den anden side også langt fra Sergio Leones italienske spaghettier.

De nådesløse (1992):
Clint Eastwood er spiller en tidligere revolvermand, der ikke kan modstå dusøren, der bliver givet for at dræbe en mand, som har myrdet en prostitueret.
Hvorfor skal man se den? Eastwoods moderne fortolkning af genren er af mange anset for at være westernfilmens svanesang og den ultimative nedbrydelse af myten om den helteagtige revolvermand. Gene Hackman og Morgan Freeman har suveræne biroller.

Yeeehaa! Mens hesten fører sin rytter mod solnedgangen, er jeg blevet opmærksom på en ting. Ikke en eneste dansk film er det blevet til i mine genreanbefalinger. Det må der gøres noget ved, så næste gang anbefaler jeg ti danske film, som har gjort indtryk på mig personligt.

Reklamer

5 kommentarer

Filed under Film

5 responses to “Filmgenrer: Westerns

  1. Hej Daniel

    Jeg har et svagt hjerte for western-genren … og alle filmene på din liste 🙂

    Har netop genset “De nådesløse” på Blu-ray. Det er en film, jeg aldrig bliver træt af. Smuk, tragisk, genial, elegant. Et mesterværk! Det samme kan i øvrigt siges om “Manden der skød Liberty Valance”.

    Og så har jeg et nærmest fanatisk forhold til George P. Cosmatos’ “Tombstone” … en ægte ensemble-western. Kurt Russell og Val Kilmer … what a performance!

    Jeg vil i øvrigt anbefale dig – hvis du da ikke allerede kender den? – Thomas Ærvold Bjerres og Torben Huus Larsens entusiastiske gennemgang af genren: “Cowboynationen – Westernfilmen og det moderne Amerika”, der er udkommet sidste år på Syddansk Universitetsforlag. http://fiktionogkultur.wordpress.com/?s=cowboynationen

    Hilsen Robert

    • Hej Robert

      Det var godt, at du fandt mit indlæg og især de valgte film spændende. Jeg er også fan af ‘Tombstone’, selvom jeg fandt den marginalt dårlige end de ti film, jeg har med på listen.

      Tak for anbefalingen af Bjerre og Huus’ bog, som jeg ikke har hørt om. Jeg tror, at jeg vil gå i gang med slasher-bogen, som du anbefaler på din egen blog, først.

      Mange hilsner
      Daniel

  2. Har ikke læst dit indlæg af den simple årsag, at vi i skolen i Mediefag har terpet netop western-genren ud i det uendelige, da det var min læres yndlingsgenre.

    Jeg kom sågar op til hans absolutte yndlings-western til eksamen, men formåede heldigvis at trække et 10-tal hjem, selvom jeg havde lidt problemer med at få øje på borderlands-tematikken, som de fleste film jo berører.

    Spørg mig ikke, hvilken film det var, for det har jeg for længst svedt ud (vi så måske seks-syv westerns i løbet af et halvt års tid).

    • Hej Gustav

      Jeg håber ikke, at din lærer for evigt har skræmt dig væk fra westerngenren. Der er en del at hente i den, men måske skal du bare se en western af gangen og ikke en koncentreret mængde, som du er blevet udsat for.

      Tillykke med 10-tallet i øvrigt. Hvis du kommer i tanke om, hvad filmen du kom op i hed, må du gerne skrive til mig.

      Hilsen Daniel

  3. Min lærer har forresten også bidraget med lidt til hjemmesiden 16:9, kan jeg se:

    http://www.16-9.dk/skribenter/laursen-thomas-lind.htm

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s