Inkarneret perversitet?

En heftig diskussion om det japanske spil ‘RapeLay’ er netop kommet til Danmark. Som titlen antyder, handler det kort og godt om at voldtage piger. No wonder at rettighedsorganisationer og ligestillingsforkæmpere har udtalt sig med harme mod spillet.

Som en interessant artikel i Berlingske Tidende beskriver, er ‘RapeLay’ en del af en større genre af japanske spil, der dyrker det pornografiske og ofte meget afvigende seksuelle kaldet “hentai”. Ifølge artiklen er genren japanernes måde at opleve det, man sjældent kan tillade sig i virkeligheden. Det være voldtægt, tortur og bondage.

Den samme gamle sang om skadelige computerspil
Nu er spørgsmålet så, om spillet kan kaldes for inkarneret perversitet? Mange vil nok se det som skadeligt for mænds syn på kvinder og fremprovokere den indre voldtægtsmand i svage sjæle.

Spilbranchen har længe været beskyldt for før at udgive skadelige spil  – blot i forbindelse med diskussionen om vold. ‘Grand Theft Auto’-serien er blevet forbudt i flere lande, og der har ligeledes været heftig debat om multiplayer-shooteren ‘Counter Strike’.

Så vidt jeg ved, er der ingen forskning, der endnu har givet endegyldigt bevis for, at det er skadeligt at spille disse typer spil – altså om fx ‘Counter Strike’ fremmaner flere skydegale voldspsykopater i samfundet. På Medierådets hjemmeside står der, at der er to retninger af videnskabsfolk, der mener, at det enten er skadeligt eller ikke – men at flertallet ikke ser nogen direkte skadelig effekt.

Er voldtægt værre?
Vold, død og ødelæggelse er én ting. Hvad med voldtægt? Er det en anden diskussion, eller er grundelementerne de samme? I mine øjne er spillet næppe mere skadeligt end et realistisk actionspil, som jeg i øvrigt kun mener, er skadeligt, hvis man i forvejen har voldelige tendenser. Og så er det jo spørgsmålet, om ikke man havde udført voldelige handlinger alligevel, computerspil eller ikke computerspil.

Man kan jo omvendt mene, at spil om vold og voldtægt kan give visse spillere afløb for nogle af de frustrationer, der måske kunne have ført til et overgreb i den virkelige verden. Og er vi ikke meget godt tjent med det? 

Jo, det er perverst at udgive et spil om voldtægt. Men det er på den anden side i mine øjne ikke værre end at udgive spil med blodige voldsorgier, og jeg tvivler på, at noget af det er direkte skadeligt for spilleren.

Ærgerligt kvindesyn
Jeg må tilslutte mig gruppen af modstandere af denne type spil i én henseende, nemlig i forhold til portrætteringen af kvinder. Og det gælder for så vidt også i ‘Grand Theft Auto’, ‘God of War’ og andre maskuline spil.

Jeg er personligt træt af, at kvinder (og i ‘RapeLay’s tilfælde helt unge piger) bare er noget man som spiller tager, når man vil. En accessory eller pyntedukke om man vil, men ikke et menneske – end ikke en spilkarakter for den sags skyld.

Det er så pokkers tydeligt, hvem disse spil henvender sig til (mænd!), at det efterhånden er en kende for kommercielt kalkulerende og derfor også kedeligt. Ja, det er en eskapistisk måde at udleve fantasier på, men at kvinder næsten altid skal skildres, som de gør i ‘GTA’, er trist. Det skader nok ikke, men gavner på den anden side næppe.

Reklamer

4 kommentarer

Filed under Gaming

4 responses to “Inkarneret perversitet?

  1. Du må dog huske på, at der faktisk er en del titler, hvor det kvindelige køn tages alvorligt: Half-Life 2, Beyond Good & Evil, Metroid Prime, Heavy Rain, Mirror’s Edge m.fl.

    Efter min mening må man gøre, hvad man har lyst til. Sådanne ting findes overalt, og bare fordi det nu er interaktivt (i modsætning til at læse i et blad/bog eller se en video), behøver man ikke straks at fordømme hele spilmediet.

    Selvfølgelig er det forkert, men det er ikke eksklusivt forkert for spillene, men for alle medier generelt. Japanerne er dog et meget mærkelige folkefærd, og hvis de på en eller anden obskur måde får afløb for nogle drifter derigennem, så lad dem dog gøre det, så længe det ikke decideret skader nogen.

    • Hej Gustav

      Tak for din kommentar.

      Du har ret i, at der heldigvis er en masse eksempler på spil, hvor kvinder tages alvorligt, og fx Alyx i ‘Half-Life 2’ er en af de sejeste computerspilskarakterer overhovedet.

      Og ja, det findes i flere andre medier, og i litteraturen har voldtægten floreret længe – jeg kan især huske romanen ‘The Monk’ fra 1796, som handler om en munk, der forført af en satanisk kvinde voldtager og slår ihjel. Det er intet nyt, og hver gang et medie, som ikke før har behandlet emnet, tager fat i det, lyder der ramaskrig over hele kloden.

      Man bør næppe, som du skriver, fordømme hele spilmediet, og jeg tror, at diskussionen om spillet vil forstumme forholdsvist hurtigt – simpelthen fordi der ikke er nok at komme efter.

      Hilsen Daniel

  2. Maria Nielsen

    Hej Daniel

    Interessant indlæg, som med det samme fangede min interesse, da jeg finder spillet ret anstødeligt, så jeg må selvfølgelig lige komme med en kommentar.

    Jeg synes, der er ret stor forskel på måden, hvorpå man behandler voldtægt i hhv. litteraturen og i filmen og så i forhold til computerspil.
    I litteraturen og i filmen er du hhv. læser (ikke-agerende i fysisk forstand) og tilskuer (ikke-agerende i fysisk forstand). Det er jo ikke dig, der er munken, der voldtager og slår ihjel, det er jo, ja, munken i bogen. Det samme gør sig gældende for film. En ting er, at man kan sætte sig ind i en karakter og identificere sig med vedkommende, og at man reagerer på diverse indtryk ren kognitivt – man lever sig ind i filmen eller bogen, man græder, man bliver forskrækket etc. (til en vis grad fysisk ageren) men det er stadig ikke een selv, der begår de handlinger, som karaktererne begår.

    Her mener jeg, at computerspil adskiller sig helt markant i forhold til førnævnte medier; i computerspil er det een selv, der er den agerende part – måske ikke i fysisk forstand men så i overført betydning. Det er een selv, der aktivt udfører handlingerne i computerspil, man slår ihjel, slås, torturerer etc.

    Derfor finder jeg, i dette tilfælde, det aldelses frastødende, at et spil kan gå ud på, at man skal voldtage kvinder – og oven i købet gøre den ene gravid, så vidt jeg har forstået. Det er da dybt perverst!

    Jeg vil skynde mig at sige, at jeg ikke tror, at folk der spiller dette spil, nødvendigvis ønsker at voldtage kvinder, eller at folk, der spiller Counterstrike, ønsker at slå andre mennesker ihjel.
    Og selvfølgelig vil der, meget beklageligt, altid forekomme voldtægter og mord- computerspil eller ej. Men disse spil gør det på en eller anden måde mere acceptabelt at slå ihjel og voldtage, fordi det bliver fremstillet på en underholdende måde, og det er det, der støder mig – især i sidstnævnte tilfælde.

    Jeg vil dog samtidig tilføje, at jeg heller ikke hopper på den ældgamle diskussion omkring, at computerspil m.m. har en direkte skadelig effekt, og det er nok, som du selv påpeger, dem der i forvejen har et sygt sind, der kunne finde på at realisere, det de spiller.

    Men jeg synes, det er en meget kedelig tendens at fremstille kvinder som et redskab for nogle syge menneskers (læs: mænds!!) trang til at udleve nogle perverse fantasier – spil eller ej!

    • Hej Maria

      Tak for din kommentar, som bringer mange interessante perspektiver på banen.

      Jeg er enig i, at der er en markant indlevelsesmæssig forskel på, om man selv kan manipulere med det fiktive univers eller ej. I litteratur, teater og film kan man, som du skriver, sagtens opleve de følelser, som de fiktive karakterer gennemgår. Derimod er det en anden måde, man oplever computerspil, som man netop agerer i fiktionen for at få et output fra spillet – hvad sker der, hvis jeg gør sådan og sådan?

      Det handler i sagens natur om at handle, og i ‘RapeLay’s tilfælde om at handle på en dybt pervers og ikke mindst kriminel måde. Det er naturligvis ganske frastødende, at man laver en voldtægtssimulator.

      Til gengæld ser jeg (desværre) ikke noget nyt i, at man gør voldtægt til underholdning, og derved legitimiserer det på en eller anden måde. Voldtægt har jo før været gjort til genstand for masseunderholdning som ‘Irreversible’ og ‘Salò’. I disse film udstilles menneskets virkelig ækle sider, mens ‘RapeLay’ vel et eller andet sted udstiller spillerens ækle sider. Det at der ingen konsekvenser er for voldtægtsforbryderne i de nævnte film og spil, gør blot det hele endnu mere modbydeligt.

      Mange hilsner
      Daniel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s