Filmgenrer: Thrillers

Thrilleren er en af mine yndlingsgenrer. Den placerer sig i flere henseender imellem krimien og gyserfilmen med førstnævntes fokus på kriminalitet og opklaringsarbejde kombineret med sidstnævntes opbyggende spænding.

Nogle gange overlapper genren med de to andre genrer – fx er ‘Chinatown’ vel i grunden lige så meget krimi som thriller og ‘Ondskabens øjne’ kan anses som værende en gyserfilm. Men alle ti film indeholder elementer, der kan karakteriseres som en thriller.

Den helt store mester er selvfølgelig Alfred Hitchcock, som i mine øjne næsten kunne repræsentere hele listen. Det kommer han dog ikke til, for jeg har valgt kun at inkludere en enkelt film – ‘Vertigo: En kvinde skygges’ – fra hans hånd og så lade ‘I tvivlens skygge’, ‘Farligt møde’ og ‘Menneskejagt’ være repræsenteret gennem denne titel.

Endelig er flere af titlerne film noir, fordi denne genre fra 1940ernes USA har inspireret og selv affødt nogle af de bedste thrillers nogensinde.

Her er mine ti anbefalinger til thrillergenren.

M (1931):
Politiet i en tysk storby sætter alt ind for at fange en berygtet barnemorder (Peter Lorre).
Hvorfor skal man se den? Fritz Langs klassiker er en af de vigtigste tidlige lydfilm, der bruger morderens fløjten som ubehagelig ledetråd i lydbilledet. Ud over filmens historiske værdi som faderen til thrillerfilmen, er den også værd at se for Peter Lorres sublime, ækle skuespil.

Kvinden uden samvittighed (1944):
Baseret på James M. Cains roman ‘Double Indemnity’ om en forsikringssælger (Fred MacMurray), der lader sig overtale af den forførende Phyllis Dietrichson (Barbara Stanwyck) til at begå et mord på hendes mand, så de kan score en kæmpemæssig forsikringssum.
Hvorfor skal man se den? Sammen med ‘Ridderfalken’ fra 1941 er der tale om den mest signifikante film noir med en mørk, ekspressionistisk stil og flere typiske genreelementer som den fatalistiske helt og femme fatalen, der oser af sex og ikke er til at stole på.

Den tredje mand (1949):
Den lidet succesrige amerikanske forfatter Holly Martins (Joseph Cotten) ankommer til efterkrigstidens Wien, hvor han kommer på sporet af sin afdøde ven Harry Lime (Orson Welles), der har været impliceret i illegal handel med penicillin.
Hvorfor skal man se den? ‘Den tredje mand’ er en personlig favorit og den film, der virkelig satte skub i min interessere for mediet. Suspenseopbygningen er sublim, fotograferingen aldrig overgået, og dialogen er uovertruffen. Film har aldrig et kedeligt øjeblik, og afslutningen er en perfekt kulmination på en perfekt film.

Rædslernes hus (1955):
Simone Signoret spiller hustruen til en ondskabsfuld rektor (Paul Meurisse) på en skole, som hun egentlig ejer. Sammen med hans elskerinde (Véra Clouzot) planlægger hun at myrde sin mand.
Hvorfor skal man se den? Denne franske thriller er Henri-Georges Clouzuts (Frankrigs Hitchcock) bedste film med en eksemplarisk blanding af underspillet suspense og scener, der næppe forlader ens bevidsthed.

Vertigo: En kvinde skygges (1958):
Scotty (James Stewart) er detektiv, der lider af højdeskræk. Han får en opgave, hvor han skal skygge en gammel vens kone (Kim Novak). Men der sker hurtigt uforklarlige hændelser.
Hvorfor skal man se den? Ikke en thriller-liste uden Alfred Hitchcock, og jeg har valgt hans mest komplekse, men også mest tilfredsstillende værk. Den engelske mesterinstruktør bruger ofte psykoanalytiske elementer i sine film, og de har sjældent været mere udtalte og interessante end her. Kombinationen af Stewarts besættelse og det spændende plot gør ‘Vertigo’ til en yderst seværdig oplevelse.

Chinatown (1974):
Detektiven Jake Gittes (Jack Nicholson) kommer på sporet af en mordsag, der har forbindelse til en rigmand og hans vandfirma.
Hvorfor skal man se den? Roman Polanskis ‘Chinatown’ er en hyldest til film noir og detektivgenren. Dens plot er evigt spændende, og slutningen havde man virkelig ikke set komme! Desuden er Nicholson helt forrygende i hovedrollen, og birollerne, navnlig Faye Dunaway og John Huston, giver ligeledes fremragende præstationer.

Ondskabens øjne (1991):
Thomas Harris’ roman ‘Silence of the Lambs’ oversættes til en grum og psykologisk indtrængende film om FBI-agenten Clarice Starling (Jodie Foster), der med hjælp fra den fængslede morder Hannibal Lector (Anthony Hopkins) skal finde en anden seriemorder, en psykopat der kaldes Buffalo Bill.
Hvorfor skal man se den? Thrilleren er en sjælden gæst i det fine sekskab i Hollywood, men ‘Ondskabens øjne’ vandt fem Oscars – endda de fem største for Bedste Film, Instruktion (Jonathan Demme), Manuskript (Ted Tally) samt Mandlige og Kvindelige Hovedrolle (Hopkins og Foster). Det er da også en voldsomt vellykket og velspillet thriller, der virkelig kryber ind under huden på én.

The Usual Suspects (1995):
En flok kriminelle har forsaget, at en båd er blevet ødelagt. Alle på nær én er blevet slået ihjel i samme bedrift, og denne overlevende (Kevin Spacey) fortæller nu politiet historierne om hver af de fem kriminelle og deres forbindelse til den mystiske og frygtede bagmand Keyser Soze.
Hvorfor skal man se den? Bryan Singer er efterhånden bedst kendt for sine superheltefilmatiseringer af Superman og X-Men, men hans største bedrift er nu engang den overraskende og dybt originale thriller med et plot-twist til slut, der vil få dig til at tabe kæben.

Seven (1995):
Den aldrende kriminalbetjent Somerset (Morgan Freeman) er klar til at gå på pension, men da han bliver sat på en indviklet mordsag sammen med den unge Mills (Brad Pitt), har han svært ved at forlade sit fag.
Hvorfor skal man se den? Genial, dyster og virkelig ond thriller af den kreative David Fincher, der i 1990erne excellerede uigennemskuelige plot. ‘Seven’ er intens neo-noir i særklasse med scener, der aldrig forlader dig og en morder, der bruger de syv dødssynder som dække for sin dæmoniske plan.

Memento (2000):
Leonard (Guy Pierce) lider af en svær grad af korttidshukommelse, så ved hjælp af tatoveringer og noter forsøger han at finde frem til den mand, der slog hans kone ihjel.
Hvorfor skal man se den? Endnu en nyskabende thriller, denne gang ikke kun på grund af et original plot, men også grundet den innovative fortællestil. At fortælle en film baglæns kan være et udelukkende kunstnerisk raffinement (som i ‘Irreversible’), men i ‘Memento’ er det i dén grad motiveret i handlingen. En film der vinder ved gensyn.

Når nu vi er i gang med de kriminelle film, kan vi lige så godt få gangsterfilmen på banen. Næste gang ser jeg på film, hvor de onde er de gode.

Reklamer

5 kommentarer

Filed under Film

5 responses to “Filmgenrer: Thrillers

  1. Hej Daniel

    Der er jo intet at brokke sig over. Dog har jeg endnu ikke set “Rædslernes hus”, som jeg det sidste halve år har haft liggende på dvd. Det må blive i aften, at jeg sætter den på.

    “M” vil jeg (hvis du har en sådan afspiller?) anbefale dig på Blu-ray. Den har gennemgået en gedigen restaureringsproces. Resultatet er virkelig flot! Tjek nedenfor indsatte link:

    http://www.dvdbeaver.com/film/DVDCompare7/m.htm

    Hilsen
    Robert

    • Hej Robert

      Tak for din kommentar. Du kan glæde dig til Rædslernes hus, som jeg aldrig var i tvivl om, skulle med på listen. Som gyserinteresseret er den ligeledes interessant, da den har nogle scener, der vist nok er kopieret i horrorfilm senere hen.

      ‘M’ ser jo fantastisk ud i Blu-ray, og bæveren tager aldrig fejl. Den vil jeg glæde mig til at se i flot, nyrestaureret version, for selve filmen bliver jeg aldrig træt af at se.

      Hilsen Daniel

  2. Anne-Mette

    Hej Daniel,

    Hvor er det dejligt at se, at du også sætter pris på nyere film i dine genreomtaler. Det gør din blog lidt mere tilgængelig for film-novicer som jeg selv:-)

    Jeg glæder mig til at læse om gangsterfilm næste gang…

    Med venlig hilsen
    Anne-Mette

    • Hej Anne-Mette

      Tak for din kommentar.

      Jeg sætter skam stor pris på nyere film. Faktisk vil jeg – med din kommentar i baghovedet – oprette et indlæg, hvor jeg anbefaler ti film fra de sidste ti år.

      Mine genreanbefalinger ændrer dog næppe karakter, da jeg ikke vil afvige alt for meget fra mit princip om at nå hele vejen rundt (og tage de film, jeg synes er bedst – nye eller gamle).

      Glæder mig til at høre, hvad du synes om mit gangsterindlæg, når jeg kommer dertil.

      Mange hilsner
      Daniel

  3. Pingback: Filmgenrer: Gangsterfilm « Daniel Bentiens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s