Filmgenrer: Eventyr og fantasy

Da jeg anbefalede en række musicals i mit seneste indlæg om filmgenrer, kan man mene, at jeg glemte at nævne klassikeren ‘Troldmanden fra Oz’ fra 1939. Den vil jeg dog mene, i lige så høj grad er en eventyrfilm som en muscial, så den får plads i dette indlæg i stedet for.

Hvad er så en eventyrfilm? Og hvorfor har jeg slået den sammen med fantasyfilmen? For det første er de to genrer svære at adskille – de indeholder begge overnaturlige elementer og eventyrlige karakterer, og flere foregår i en anden verden end vores. Der er ofte magi på spil, og derfor må publikum – ligesom i musicalgenren – acceptere en række andre principper end i den realistiske film.

Jeg har her valgt ti anbefalelsesværdige eventyr- og fantasyfilm, hvoraf én i virkeligheden er tre film, som i mine øjne ikke kan adskilles.

King Kong (1933):
En ekspedition tager til et uudforsket land, som er beboet af fortidsøgler og en kæmpemæssig abe kaldet Kong.
Hvorfor skal man se den? Ray Harryhausen er blandt de store special effekcts-troldmænd, men han lærte alt, hvad han kunne, fra Willis O’Brien, der skabte de nu klassiske stop-motion-effekter, der bragte King Kong til live.

Robin Hood (1938):
Errol Flynn spiller den lovløse Robin Hood i denne prægtige filmatisering af den engelske legende. Den onde prins John (Claude Rains) og hans håndlanger sheriffen af Nottingham (Melville Cooper) gør livet surt for Robin og hans lystige svende.
Hvorfor skal man se den? I kategorien eventyrfilm er ‘Robin Hood’ klassikeren over dem alle. En underholdende og farverig Hollywood-fortælling.

Troldmanden fra Oz (1939):
Dorothy (Judy Garland) og hendes hund Toto bor i en lille by i Kansas. Under en frygtelig storm bliver de hvirvlet op i en tornado, som tager dem til et eventyrligt land beboet af minifolk, hekse og feer.
Hvorfor skal man se den? En af de bedste musicals, men også en fremragende fantasyfilm baseret på Baums børnebog. Ypperligere familiefilm findes simpelthen ikke.

Stjernekrigen (1977):
Den unge Luke Skywalker tager sammen med Han Solo, Chewbacca, Obi-Wan Kenobi og de to robotter R2-D2 og C3PO på en farefuld rummission for at redde prinsessen Leia fra det onde imperium anført af Darth Vader.
Hvorfor skal man se den? Fænomenalt sci-fi-eventyr af George Lucas, der bliver begyndelsen på et af de mest interessante mytologiske universer i filmhistorien.

Imperiet slår til igen (1980):
Fortsættelse til ‘Stjernekrigen’. Luke Skywalker lærer, at han kan blive en stor jedi-ridder, så han søger efter jedi-mesteren Yoda, mens den onde Darth Vader pønser på at knuse rebellerne en gang for alle.
Hvorfor skal man se den? Mørkere og mere intens end etteren (som egentlig er nummer fire i serien, men som blev produceret før de tre første). ‘Imperiet slår til igen’ går indnu dybere i sin karakteristik, ligsom det bliver tydeligt, at Irvin Kershner er en langt bedre personinstruktør end Lucas. Afrundes med en af de mest huskværdige dueller nogensinde.

Jagten på den forsvundne skat (1981):
Harrison Ford var blevet stjerne i rollen som Han Solo i ‘Star Wars’-filmene, men efter at have skabt Indiana Jones-karakteren kunne han se ned på stjernerne endnu højere oppefra.
Hvorfor skal man se den? Den første af fire film om den hårdtslående arkæolog er den bedste, og selvom al logik er lagt på hylden i det livlige plot, findes der næppe en film med større underholdningsværdi. 

Tilbage til fremtiden (1985):
Marty McFly (Michael J. Fox) bliver vidne til den geniale og gale Professor Browns (Christopher Lloyd) nyopfindelse, en tidsmaskine. McFly ender i 1955, hvor han ved et uheld kommer til at forhindre, at hans forældre mødes. Derved er hans egen eksistens truet.
Hvorfor skal man se den? Sammen med sine to efterfølgere er ‘Tilbage til fremtiden’ blandt de mest opfindsomme film i genren, og selvom skuespillet i dag virker noget overgearet, er der et hav af detaljer, der gør trilogien spændende, selv efter flere gensyn.

Ringenes Herre-trilogien (2001-03):
Hobbitten Frodo (Elijah Wood) bliver sendt ud på en farefuld rejse for at destruere en mægtig, magisk ring, der kan afgøre krigen mellem menneskeheden og de onde orker fra Mordor.
Hvorfor skal man se dem? Før Peter Jackson besluttede sig for at filmatisere Tolkiens fantasytrilogi ‘Eventyret om Ringen’, ‘De to tårne’ og ‘Kongen vender tilbage’, var fantasy på film en ilde set genre med film som ‘Willow’ som hidtidigt højdepunkt. Men de tre storfilm viste, at genren sagtens kan begå sig på det hvide lærred, og Jacksons bedrift står stadig som unik i filmhistorien.

Harry Potter og Flammernes Pokal (2005):
Harry Potter (Daniel Radcliffe) er på fjerde år på troldmandsskolen Hogwarts. Han bliver udvalgt til at dyste i en turnering mod tre andre deltagere om trofæet Flammernes Pokal, mens hans onde rival Voldemort lurer i kulissen.
Hvorfor skal man se den? Den fjerde filmatisering af Rowlings bestsellere er den hidtil bedste, ligesom bogen er det. Historien er konstant medrivende og velfortalt, og effekterne er endnu ikke overgået af senere kapitler i serien.

Pans labyrint (2006):
Under Den Spanske Borgerkrig flytter Ofelia (Ivana Baquero) ind hos sin stedfar, der er officer i Francos hær. Midt i alle uhyrlighederne opsøges hun af en faun, der stiller hende tre opgaver, hun skal løse.
Hvorfor skal man se den? Den mexicanske instruktør Guillermo del Toros fantasi er imponerende og hans sans for billeder og originalitet forbløffende. I ‘Pans labyrint’ er spørgsmået hele tiden, om Ofelia blot forestiller sig den magiske verden, eller om den rent faktisk eksiterer, og man er i filmens greb fra start til slut.

Mit næste genreindlæg vil ligeledes have rod i det overnaturlige, idet jeg vil jeg se nærmere på gyserfilm. Uha…

Advertisements

2 kommentarer

Filed under Film

2 responses to “Filmgenrer: Eventyr og fantasy

  1. Robert Johannes Rasmussen

    Hej Daniel

    Så fik jeg læst dit nyeste indlæg.

    Jeg er rigtig glad for, at du ikke har valgt at splitte “Ringenes Herre”-trilogien ad. Jeg har altid fundet det mærkværdigt, at nogle personer opfatter det som tre separate film frem for en helhed. En helhed, der ikke bør skilles fra hinanden. Ligeledes tilhører jeg heller ikke gruppen af mennesker, der synes, at den midterste i serien er bedre end den sidste eller den sidste bedre end den første. Jeg ser trilogien som én lang film. Som et langt mesterværk!

    Ser meget frem til din gennemgang af horror-film!

    Hilsen
    Robert

    • Hej Robert

      Ja, det var meget bevidst af mig at lade ‘Ringenes Herre’ fremstå som én lang fortælling. Skulle jeg anbefale en eller to af filmene, ville det ikke give nogen mening (fx at anbefale etteren og treeren uden toeren). Så mener jeg bedre, man kan anbefale to ‘Star Wars’-film, fordi de i højere grad kan ses som enkelte værker (ligeså ‘Harry Potter’).

      Mange hilsner
      Daniel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s