Filmgenrer: Animationsfilm

Science fiction var seneste genreanbefaling, og den er fyldt med animerede karakterer (rumvæsner, mærkelige dyr osv.). Nu er turen så kommet til de 100 procent animerede film.

Jeg har valgt i princippet at inkludere al form for animation i spillefilmslængde. Det har faktisk været den vanskeligste genrekategori at udvælge film fra, fordi der er så hulens mange gode animationsfilm i meget forskellige genrer, så jeg kommer til at måtte undlade claymation (‘Walter og Trofast’) og dukkefilm (‘The Nightmare Before Christmas’), men i mine øjne er førstnævnte bedre i kort format, og sidstnævnte er ikke god nok til at være med på denne liste.

De fleste af filmene er således klassisk, håndtegnede produktioner og en enkelt 3D-animeret sag til at runde af med.

Efter en del overvejelser er jeg kommet frem til følgende anbefalinger, der primært er delt mellem Disney og japansk anime.

Snehvide og de syv små dværge (1937):
Den unge prinsesse Snehvide gemmer sig fra den onde stedmor i et hus i skoven, hvor hun møder syv dværge.
Hvorfor skal man se den? Den første animerede spillefilm er selvfølgelig et must-see for alle, der har interesse i genren. Klassisk Disney af Walt himself.

Fantasia (1940):
Korte tegnefilm baseret på klassiske stykker musik med hver sin handling og udtryk. Episoden med Mickey Mouse som troldmandens lærling efter Paul Dukas’ musik er den mest kendte, de dansende flodheste i Ponchiellis ballet ‘Le Gioconda’ den sjoveste og afsnittet med Mussorgsky og Shcubarts respektive ‘Night on the Bare Mountain’ og ‘Ave Maria’ er det smukkeste.
Hvorfor skal man se den? Det kan lyde som selvmord at blande tegnefilm og klassisk musik, men ‘Fantasia’ blev ikke blot en kommerciel succes, den er også en kunstnerisk triumf udi unik animationsæstetik.

Bambi (1942):
Dådyret Bambi bliver født og lærer hurtigt nogle af skovens dyr at kende, bl.a. den sjove kanin Stampe. Men rundt om hjørnet lurer tragedien.
Hvorfor skal man se den? Ligesom ‘Fantasia’ er ‘Bambi’ poetisk på en helt særlig måde, og de smukke skovscener uden dialog er perfekt akkompagneret af modificerede udgaver af klassiske stykker musik. Og så er det en smuk historie om livets gang fortalt usædvanligt nøgternt i forhold til Disneys øvrige film.

Ildfluernes grav (1988):
En barsk fortælling om søskendeparret Setsuko og Seita, der forsøger at overleve under det amerikanske bombardement af Kobe i Japan under Anden Verdenskrig.
Hvorfor skal man se den? Som resumeet antyder, er der tale om en tegnefilm for voksne, der fremprovokerer store følelser og arrighed over livets uretfærdighed.

Akira (1988):
I et fremtidigt Tokyo er en motorcykelbande på sporet af et regeringsprojekt, der inkluderer et overmenneskeligt væsen kendt som Akira.
Hvorfor skal man se den? I modsætning til den realistiske, ofte rolige ‘Ildfluernes grav’, er ‘Akira’ hysterisk og nærmest latterlig i sin overdrevne stil. Men den er også voldsomt original og har affødt hele cyber-punk-bølgen med kulmination i ‘The Matrix’.

Skønheden og Udyret (1991):
Belle bor i en kedelig fransk landsby, men da hendes far forsvinder ind i skoven, finder hun et slot, hvor han holdes fanget af et uhyggeligt udyr. Men bag det hæslige ydre gemmer der sig måske noget meget bedre?
Hvorfor skal man se den? Disney havde været i problemer i en årrække, da ‘Den lille havfrue’ og i endnu højere grad ‘Skønheden og Udyret’ sørgede for et flot comeback. Den eneste af Disneys klassiske tegnefilm, der er blevet nomineret til en Oscar for Best Picture (Disney/Pixars 3D-animerede ‘Op’ er nomineret i år).

Løvernes Konge (1994):
Den unge løve Simba skal være konge efter sin far Mufasa, men hans farbror Scar pønser på at
Hvorfor skal man se den? Den bedste af Disneys klassiske tegnefilm og en af mine bedste (og mest rørende) biografoplevelser som barn. Jep, personlig affektionsværdi er svær at slå.

Princess Mononoke (1997):
Den første af den japanske mester Hayao Miyazakis film, der virkelig formåede at fange min opmærksomhed og som handler om den unge fyr Ashitaka, der ender i en konflikt mellem skoven og et minefolk.
Hvorfor skal man se den? Det er et tydeligt budskab, Miyazaki tvinger igennem i ‘Princess Mononoke’, men med hans visuelle kunnen og eventyrlige fantasi, er filmen det kunstneriske højdepunkt i hans karriere. Den senere ‘Chihiro og heksene’ var dog den film, der gjorde, at han slog igennem i Vesten (og fik en Oscar med i købet).

Persepolis (2005):
En iransk pige drømmer om et bedre liv end med sine forældre i Teheran, men tingene bliver endnu værre, da islamiske fundamentalister overtager styret i landet. Hun får dog muligheden for at prøve lykken i Wien, men hun har stadig svært ved at finde sin rette hylde.
Hvorfor skal man se den? ‘Persepolis’ er et glimrende eksempel på, at også voksne vil se tegnefilm, og den illustrerer en trend i animationsgenren, som også den dokumentariske ‘Walz with Basir’ følger. Den er baseret på en graphic novel af Marjane Satrapi, og selvom der er tung alvor i historien, er den både morsom, gribende og rørende.

Op (2009):
En gammel, gnaven mand, Carl, vil udleve en gammel drøm og tage til Sydamerika for at finde et paradisisk sted. Som gammel ballonsælger giver han snart sit hus et boost og tager af sted – dog uden at vide, at den tykke 8-årige spejder, Russell, er kommet med på rejsen.
Hvorfor skal man se den? Pixar revolutionerede måden at tænke animation på, da deres ‘Toy Story’ havde premiere i 1995, som er den første computeranimerede film i spillefilmslængde. ‘Op’ er derimod deres bedste, og her går historie, animation og budskab op i en højere enhed.

Det er lige før, en film som James Camerons ‘Avatar’ også kunne have været med på denne liste, når man tager dens ekstensive brug af animerede effekter i betragtning. ‘Avatar’ får dog lov til at figurere næste gang, når jeg kigger på episke storfilm. Jeg anbefaler dog ni film mere.