Filmgenrer: Science fiction

Forrige indlæg så på kærlighedsfilm, der ofte foregår i fortiden eller i samtiden. Denne gang skal vi ud i fremtiden og se på science fiction-film.

Som altid er det svært at definere en genre, og hvor ‘Terminator 2: Dommedag’, som jeg har med på listen, lige så godt kunne være i indlægget om actionfilm, har jeg valgt at gemme ‘Stjernekrigen’ til et senere indlæg om eventyr og fantasyfilm.

Jeg måtte tage 11 film med i dette indlæg, fordi jeg ikke kunne beslutte, om det skulle være ‘Twelve Monkeys’ eller ‘Children of Men’. Jeg valgte at tage dem begge med.

Her er mine bud på genrens vigtigste film:

Metropolis (1927):
Storfilm om et fremtidigt samfund, der  er skarpt opdelt i klasser, men hvor en ung profet forudser en redningsmand, der kan forene de to klasser.
Hvorfor skal man se den? En af de første science fiction-film, der har uvurderlig historisk betydning. Se bl.a. designet af byen og sammenlign med ‘Blade Runner’ 55 år senere.

De stjålne kroppe (1956):
Don Siegels klassiske sci-fi om en læge (Kevin McCarthy – ironisk efternavn), der opdager, at indbyggerne i en lille, amerikansk by bliver erstattet med følelsesløse rumvæsner i tro kopier.
Hvorfor skal man se den? Fordi den er en interessant allegori over frygten for kommunistisk infiltration af det amerikanske samfund, og selvom budgettet er beskedent, er det periodens bedste sicence fiction-film.

Rumrejsen år 2001 (1967):
Filmen foregår over flere tusinde år, fra Jordens begyndelse over rumrejser i år 2001 til en fjern fremtid i det uendelige univers.
Hvorfor skal man se den? Dette er måske den vigtigste og bedste science fiction-film, der er skabt. Stanley Kubrick filmatiserede Arthur C. Clarkes roman og revolutionerede filmiske effekter samt løftede ambitionsniveauet for genren for altid.

Abernes planet (1968):
Charlton Heston er en astronaut, der ved en fejl ender i hypersøvn og lander på en fremmed planet beboet af aber, der taler og opfører sig som mennesker. Problemet er, at mennesker på denne planet bliver behandlet som dyr.
Hvorfor skal man se den? Allegorien er til at tage og føle på, men filmen er så original og overraskende, at den bestemt er værd at nævne.

Solaris (1972):
I den russiske instruktør Andrei Tarkovskys ‘Solaris’ lander nogle astronauter på en planet, der tilsyneladende er beboet af en eller anden form for intelligens.
Hvorfor skal man se den? Den mest intellektuelt udfordrende af filmene på denne liste, men en sikker anbefaling værd. Det foruroligende tema illustreres med et visuelt overskud, som kun Tarkovsky kan prale af, og der er stof til eftertanke og flere gensyn.

Blade Runner (1982):
Stemningen er helt i top i Ridley Scotts futuristiske film noir om syntetiske mennesker kaldet replikanter og en såkaldt blade runner (Harrison Ford), der skal finde og udrydde fire farlige, forsvundne replikanter.
Hvorfor skal man se den? Der er et hav af filosofiske referencer og tankevækkende scener i ‘Blade Runner’, som samtidig byder på en særegen, innovativ visuel stil (delvist inspireret af ‘Metropolis’).

Aliens (1986):
Efterfølgeren til Ridley Scotts uhyggelige ‘Alien’ fra 1979. Ripley (Sigourney Weaver) bliver endnu mere action-woman end i etteren, da hun sammen med et hold rummariner skal bekæmpe en hær af aliens.
Hvorfor skal man se den? En perfekt blanding af action, uhygge og science fiction, og når det kommer til suspense, er ‘Aliens’ en af verdens bedste film. Kåret til den bedste toer af Empire Magazine.

Terminator 2: Dommedag (1991):
‘The Terminator’ fra 1984 var en vellykket B-film om tidsrejser og dommedagsvisioner. Den betød gennembrud for Arnold Schwarzenegger og instruktør James Cameron, men toeren er endnu bedre. Cyborgen Schwarzenegger er på menneskenes side og står over for en avanceret robotmodel, T-1000, der kan omdanne sin krop til flydende metal.
Hvorfor skal man se den? Budgettet er mangedoblet fra etteren, og effekterne, der satte nye standarder, holder den dag i dag.

Twelve Monkeys (1995):
I et dystert fremtidsunivers hærget af sygdom bliver fangen James Cole (Bruce Willis) sendt tilbage i tiden for at skaffe information om den menneskeskabte virus, der næsten lagde hele planeten øde.
Hvorfor skal man se den?
Terry Gilliam havde allerede skabt en væsentlig science fiction-film i 1985 med ‘Brazil’. Hans lige så betydelige og mærkelige ‘Twelve Monkeys’ trækker det længste strå i kraft af en tankevækkende historie om tidsrejser og en fabelagtig præstation af Brad Pitt.

The Matrix (1999):
Neo (Keanu Reeves) bliver revet ud af sin kedelige dagligdag i et stort firma, da den mystiske Morpheus (Laurence Fishburne) og den smukke Trinity (Carrie-Ann Moss) opsøger ham. Intet er, som det ser ud til, og de ustoppelige agenter er evigt på jagt efter vore helte.
Hvorfor skal man se den? Ud over at actioneffekterne løftede overlæggeren for fremtidige film i genren, føles historien, trods et hav af inspirationskilder, frisk og original.

Children of Men (2006):
I ‘Children of Men’ er hele verden præget af kaos og krig, og hvad værre er, kan kvinder ikke længere få børn. Clive Owen spiller en tidligere aktivist, der forsøger at hjælpe en gravid kvinde ud til havet, hvor hun måske kan blive hjulpet af videnskabsmænd og derved redde menneskeheden.
Hvorfor skal man se den? Skuespillet er langt over, hvad man forventer af genren, og kameraarbejdet er helt suverænt. Derudover er den spændende som en thriller og deprimerende som en Orwellsk mareridtsfortælling.

Næste gang er det tid til en lidt lettere genre, så jeg vil give anbefalinger til animationsfilm.

Advertisements

2 kommentarer

Filed under Film

2 responses to “Filmgenrer: Science fiction

  1. Robert Johannes Rasmussen

    Hej Daniel

    Jeg kan – igen, igen – kun bifalde dine genrerepræsentanter 🙂

    Det er elleve rigtige gode film.

    “Metropolis” er jo et oplagt sted at starte, hvis man ønsker et historisk vue over genrens udvikling. Det en film, der fortsat har exceptionelt meget at byde på.

    Jeg studser over, at du har fravalgt Scotts “Alien” til fordel for Camerons “Aliens”. Skyldes det, at du henfører “Alien” til horrorgenren eller faldt valget på “Aliens” fordi, at Scott er repræsenteret med “Blade Runner”?

    I øvrigt fint, at du har valgt at gemme “Star Wars” til din gennemgang af fantasygenren. Jeg mener også, at dens primære genretræk hører til i fantasyuniverset.

    Hvad angår “Invasion of the Body Snatchers”, så er jeg nok selv mere til Philip Kaufmanns udmærkede genindspilning fra 1978. Men 1956-udgaven er også fænomenal – og “the McCarthy pun” er jo velplaceret og rigtig fin :-).

    Jeg tror, at jeg har det med “IOTBS”, som jeg har det med Carpenters genindspilning af “The Thing”, som jeg også holder mere af end originalen fra 1951, der jo dog er væsensforskellig fra Carpenters.

    En nyere, flot, interessant og virkelig smuk science fiction-film er Duncan Jones’ “Moon”. Jeg var bjergtaget over dens klaustrofobiske intensitet … og så spiller Sam Rockwell jo helt fantastisk.

    Super indlæg … keep ’em coming 🙂

    Hilsen
    Robert

    • Hej Robert

      Jeg har selvfølgelig overvejet ‘Alien’/’Aliens’-problematikken, og hvor sidstnævnte lige så vel kan placeres i kassen “actionfilm”, kan ‘Alien’ puttes på sci-fi-hylden i videobiksen. Jeg har dog valgt at gemme den – som du også skriver – til gyserindlægget, fordi jeg i forvejen havde for mange sci-fi-film og et moderat antal gysere i hovedet.

      Jeg er også stor fan af IOTBS-remaket, men den gamle har stor historisk værdi, og så er den repræsentant for 1950er-science fiction, hvor de fleste film i genren var noget møg (‘Robot Monster’, ‘She Gods of Shark Reef’… jeg kunne blive ved), og hvor de ellers kritikergodkendte hovedværker som netop ‘The Thing from Another World’ og ‘The Day the Earth Stood Still’ for mig aldrig har været i nærheden af mesterværk-prædikatet.

      Tak for dine kommentarer, som altid er mindst lige så interessante som mine blogindlæg.

      Mange hilsner
      Daniel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s