Filmgenrer: Actionfilm

Forrige indlæg handlede om krigsfilm. Denne gang vil jeg anbefale en række actionfilm, der har været skelsættende for en genre, der er kendt for at have mere muskel end hjerne. Heldigvis er der højdepunkter, der har begge dele.

Hvordan definerer jeg genren? For det første skal der være action (dåhh), det vil sige handlinger og ydre konflikter. Og så skal der være en stærk hovedkarakter.

Actionfilmen overlapper tit med andre genrer som krigsfilm, science fiction, episke film og komedier. Jeg vil sætte genreafgrænsningen bredt, men venter alligevel med ‘Terminator’ til science fiction-blogindlægget.

Her er ti anbefalinger opstillet efter premiere:

The French Connection (1971):
Gene Hackman og Roy Scheider spiller hårdkogte politibetjente, der opdager narkosmuglere med en fransk forbindelse.
Hvorfor skal man se den? Sammen med ‘Dirty Harry’ og ‘Bullitt’ skabte ‘The French Connection’ selve genren “actionfilm”. En af de bedste biljagter kommer fra ‘The French Connection’, men krimiplottet er ligeledes skudsikkert.

Dirty Harry (1971):
Clint Eastwood gik fra westernstjerne til superstjerne med sin rolle som politibetjenten Harry Callahan, der med utraditionelle metoder skal stoppe en gal snigskytte.
Hvorfor skal man se den? På grund af den fremragende dialog (“Do I feel lucky. Well, do ya, punk?”) og de intense actionscener, der har været med til at lægge grundstenene for genren.

Dragen slår til igen (1973):
I ‘Dragen slår til igen’ (‘Way of the Dragon’) spiller Bruce Lee en kampsportsekspert, der vil beskytte en lille restaurant fra nogle ondsindede gangstere.
Hvorfor skal man se den? Bruce Lee gjorde kampsport på film til kunst, og ‘Dragen slår til igen’ er hans bedste film. Kampen mod Chuck Norris til sidst er ikke overgået i genren.

Die Hard (1988): Bruce Willis spiller John McClean, der kommer til at bekæmpe en gruppe europæiske terrorister ledet af den tyske Hans Gruber.
Hvorfor skal man se den? Fremragende underholdning og epokegørende actionfilm med en umanerlig gemen Alan Rickman som skurken.

The Killer (1989):
John Woo var instruktørstjerne i Hong Kong, og det var her, han skabte sine forrygende, nyskabende actionfilm. Chow Yun-Fat er lejemorder, der ender med at arbejde sammen med politibetjenten spillet af Danny Lee.
Hvorfor skal man se den? ‘The Killer’ er bredt anerkendt som Woos bedste film. Hans slow motion-action er efter 21 år stadig imponerende, og hvis man endelig skal se hvide duer sammen med pistolsvingende, hoppende actionfyre, er dette filmen.

Leon (1994):
Luc Bessons bedste film med en perfekt castet Jean Reno i rollen som omsorgsfuld lejemorder.
Hvorfor skal man se den? Filmen har opfindsomme actionscener og et smukt skildret far-datter-forhold mellem Reno og den lille, forældreløse pige Mathilda spillet af Natalie Portman.

Livsfarlig løgn (1994):
Man kan ikke komme uden om Arnold Schwarzenegger, når det kommer til betydning for actiongenren. I ‘Livsfarlig løgn’ spiller han CIA-agent Harry Trasker, som har problemer på hjemmefronten, men stadig har kræfter til at jagte terrorister.
Hvorfor skal man se den? Schwarzenegger overgår actionkonkurrenter som Van Damme, Stallone og Norris, fordi han har været i hænderne på bedre instruktører, navnlig James Cameron. ‘Livsfarlig løgn’ er en humoristisk, tempofyld og opfindsom film med et stort budget.

The Rock (1996):
Michael Bay er blandt genrens hyppigste udøvere, men ‘The Rock’ er hans bedste film. Sean Connery spiller en tidligere fange på Alcatraz-fængslet, der sættes til at hjælpe et hold marinesoldater med at stoppe en gruppe terrorister.
Hvorfor skal man se den? Totalt over-the-top på alle måder, men med nogle af de flotteste actionsekvenser overhovedet, en mageløs score og en eftertænksom Ed Harris i skurkerollen.

The Bourne Identity (2002), The Bourne Supremacy (2004) og The Bourne Ultimatum (2007):
Jeg vil tillade mig at anbefale hele trilogien, da den sidste er et genrehøjdepunkt, men umulig at forstå uden de to forgængere. Matt Damon spiller superagent uden hukommelse, der vender sig imod sine skabere.
Hvorfor skal man se dem? De tre Bourne-film blander på fornem vis moderne teknik med klassisk Bond-agtig agentaction. Deres indtog har betydet, at Bond-filmene i nyere tid har haft sværere ved at finde fodfæste.

The Dark Knight (2008):
Superheltefilm er 2000ernes actionfilm, og den bedste er med Batman, nemlig efterfølgeren til ‘Batman Begins’. Christopher Nolan instruerer Christian Bale som helten uden superkræfter, der står over for Jokeren.
Hvorfor skal man se den? Heath Ledgers præstation som Jokeren overgår selv Jack Nicholsons i ‘Batman’ fra 1989, og det er ellers store sko at fylde ud. Derudover er der mange interessante, tankevækkende og relevante temaer på spil.

Det var to blogindlæg til drengene. Næste gang ser jeg på de bedste kærlighedsfilm, så der også er lidt til pigerne.

Advertisements

7 kommentarer

Filed under Film

7 responses to “Filmgenrer: Actionfilm

  1. Pingback: Filmgenrer: Krigsfilm « Daniel Bentiens blog

  2. Pingback: Filmgenrer: Kærlighedsfilm « Daniel Bentiens blog

  3. Robert Johannes Rasmussen

    Igen: En liste med film, som man ikke kan være andet end enig i repræsenterer genren rigtig, rigtig godt. Især er jeg glad for at se, at du har fundet plads til Michael Bays – måske bedste? – film: “The Rock”. Den har virkelig nogle gedigne actionsekvenser … og så er den så fandens smukt fotograferet 🙂

    Jeg er også enig i, at Woo-filmen “The Killer” bør være på listen. Det til trods for, at jeg er overdrevet glad for “Face/Off”, som i min bog er Woos bedste Hollywood-film.

    Bourne-filmene taler for sig selv: Dem kan man se igen og igen med lige dele fryd og glæde. Jeg ville nok have “sneget” en ekstra 80’er film ind på listen. Den absolut bedste buddy-cop-movie nogensinde: “Lethal Weapon”. I’ll never get to old for this shit! 😉

    Men igen, det ville jo kræve, at en anden måtte vige pladsen, og det er den igen grund til … måske “LW” er at finde på din kommende “Actiongenre 2”? 😉

    • Tak igen for dine gode kommentarer. Jeg ærgrer mig faktisk en smule over, at netop buddy-cop undergenren slet ikke er repræsenteret, selvom der er flere gode eksempler. Bl.a. LW, men også ’48 hrs.’ kunne være en mulighed, selvom førstnævnte nok er den stærkeste af de to.

  4. Pingback: Filmgenrer: Science fiction « Daniel Bentiens blog

  5. Pingback: Filmgenrer: Kærlighedsfilm « Daniel Bentiens blog

  6. Pingback: Filmgenrer: Westerns « Daniel Bentiens blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s