Filmgenrer: Krigsfilm

Som jeg har skrevet i min introdution til denne række indlæg om filmgenrer, vil jeg begynde med krigsfilm. En genre jeg for nyligt har beskæftiget mig en del med i forbindelse med kino.dk.

Jeg vil anbefale ti gode krigsfilm i vilkårlig rækkefølge, som afdækker genren på en fornem måde.

Dommedag nu (1979):
Francis Ford Coppola  har lagt navn til udtrykket “at lave en Francis Ford”, som dækker over instuktører, der har skabt genialiteter, men sidenhen er dalet voldsomt i kvalitet. ‘Dommedag nu’ er dog fra den periode i hans karriere, hvor hans film stadig var fremragende, og filmen er nok den største krigsfilm. Martin Sheen spiller hovedrollen over for bl.a. Marlon Brando og Laurence Fishburne.
Hvorfor skal man se den? Dette mesterværk er bare ikke til at komme udenom. Det er en rejse ind i selve Vietnam-krigens hjerte og i den menneskelige sjæl. Hvis man synes, det lyder lidt for kunstnerisk, skal man se filmen for den imponerende scene, hvor helikopterne til Wagners “Valkyriernes Ridt” flyver ind over en landsby.

The Deer Hunter (1978):
Handler også om Vietnam-krigen, men i modsætning til ‘Dommedag nu’ foregår en del af handlingen i USA. Instruktøren Michael Cimino har desværre aldrig ramt dette niveau igen.
Hvorfor skal man se den? Skuespillet er noget af det bedste i genren med stærke kræfter som Robert De Niro, Meryl Streep og Christopher Walken i topform. Og så er portrættet af de amerikanske ungersvendes forvandling fra glade fyre til tyngede krigsveteraner formiddabelt.

Full Metal Jacket (1987):
Den tredje Vietnam-krigsfilm i rækken er instrueret af Stanley Kubrick og fokuserer på rekrutteringen af unge amerikanere til krigen.
Hvorfor skal man se den? Bestemt ikke nogen opløftende film – men det har genren heller ikke for vane at være. Til gengæld er dens manuskript ufatteligt velskrevet, antikrigsbudskabet går rent ind, og der er en række uforglemmelige scener.

Platoon (1986):
Oliver Stone instruerede denne Vietnam-krigsfilm baseret på sine egne oplevelser. Han var således den første instruktør, der selv havde været i krigen og skabt en film ud fra dette. Charlie Sheen spiller en ung menig, mens Willem Dafoe og Tom Berenger har store biroller.
Hvorfor skal man se den? Selvom den i dag kan virke lidt overdrevet i sine kampscener, er der scener, som aldrig forlader bevidstheden. En nedbrandt landsby, en voldtægt og andre fremrangde og grumme scener er, hvad ‘Platoon’ præsterer til perfektion.

Das Boot (1981):
Tysk ubådsfilm der regnes for den bedste i genren. Den handler om en besætning tyskere under Anden Verdenskrig, der oplever krigen fra en ubåd.
Hvorfor skal man se den? Det er en meget lang film, men den er bestemt et syn værd. Den er eksemplarisk i sin skildring af klaustrofobi og paranoia, og den vil næppe forsvinde fra hukommelsen lige forløbig.

Saving Private Ryan (1998):
Steven Spielberg havde prøvet med en mindre heldig, noget komisk film om Anden Verdenskrig med ‘1941’, men han ramte en helt bestemt nerve i ‘Saving Private Ryan’. Filmen handler om en deling amerikanske soldater, ledet af Tom Hanks, der skal finde menig Ryan og hente ham hjem til sine forældre.
Hvorfor skal man se den? Invasionen på Normandiets kyst er filmhistorie og ofte efterlignet i fremtidige krigsfilm.

Intet nyt fra Vestfronten (1930):
Remarques klassiske roman blev til en klassisk krigsfilm i Lewis Milestones genredefinerende filmatisering. Nogle unge tyskere bliver overtalt af deres skolelærer til at drage i krig for fæderlandet. Det viser sig hurtigt, at krig er en væmmelig størrelse, som ikke alle kammeraterne vender hjem fra.
Hvorfor skal man se den? Fordi den har uvurderlig genrehistorisk værdi, og fordi den stiller evigt aktuelle spørgsmål om relevansen af krig.

Pansergeneralen Patton (1970):
Francis Ford Coppola skrev manuskript til denne film om den karismatiske, amerikanske general George S. Patton (George C. Scott), der ledte de allierede styrker i Nordafrika.
Hvorfor skal man se den? For det første på grund af George C. Scotts betagende præstation i hovedrollen. Dernæst på grund af de realistiske krigsscener og det velskrevne manuskript. Endelig fordi den virker meget præcis i sin skildring, ikke mindst af tyskerne.

Broen over floden Kwai (1958):
Alec Guinness er bedste kendt for sin rolle som Obi-Wan Kenobi i de tre gamle ‘Star Wars’-film, men hans skuespillerkarriere går langt længere tilbage. Han var allerede stjerne i engelsk film, da han spillede med i ‘Broen over floden Kwai’, et krigsdrama om britiske fanger i en japansk fangelejer.
Hvorfor skal man se den? Guinness viser for Gud-ved-hvilken-gang, at han er en strålende skuespiller som en britisk officer, der hjæper sine fangede soldater med at konstruere en bro. Yderst underholdende storfilm i den klassiske tradition.

Slaget om Algeriet (1966):
Borgerkrigsfilm om den franske okkupation af Algeriet. Vi følger både de algierske borgere, frihedskæmpere og den franske besættelsesmagt.
Hvorfor skal man se den? ‘Slaget om Algeriet’s næsten dokumentariske stil er nyskabende og virkningsfuld, og den forgrenede handling sætter de små grå i gang.

Næste gang ser jeg på actionfilm.

Advertisements

5 kommentarer

Filed under Film

5 responses to “Filmgenrer: Krigsfilm

  1. Pingback: Filmgenrer: Actionfilm « Daniel Bentiens blog

  2. Pingback: Filmgenrer: Kærlighedsfilm « Daniel Bentiens blog

  3. Robert Johannes Rasmussen

    En meget fin liste, med nogle rigtig solide titler som genrerepræsentanter. Jeg selv ville nok vælge at erstatte “Saving Private Ryan” – som jeg dog holder meget af! – med en anden Spielberg, nemlig “Schindler’s List”.

    Af nyere film i genren, bør man især bide mærke i Bigelows “The Hurt Locker” og Scotts “Black Hawk Down”, der begge afdækker konflikter, der ikke ofte er skildret på/i (krigs)film. Også Eastwoods combo-mesterværker, “Flags From Our Fathers” og “Letters From Iwo Jima”, bør fremhæves og – ikke mindst! – ses.

    Og så har jeg en udpræget svaghed for Brian G. Huttons klassiker “Where Eagles Dare” fra 1969. 🙂

    Men en suveræn blog og et super indlæg. Jeg ser med spænding frem til fremtidige genre-intros 🙂

    • Hej Robert

      Tak for din gode kommentar, som jeg helt klart godt kan følge. At jeg ikke tog ‘Schindlers liste’ med, var en genremæssig afgrænsning, fordi jeg ikke fandt, at den hørte til i krigsfilm, men derimod i dramagenren. Men jeg er helt enig i, at det er en bedre film end ‘Saving Private Ryan’.

      ‘The Hurt Locker’ var jeg egentlig meget tæt på at tage med, og den har bestemt kvaliteter, der kvalificerer den til en plads på listen, men jeg endte med at tage ‘Saving Private Ryan’, fordi den stilistisk har betydet mere for genren. Endelig er jeg ikke den store fan af ‘Black Hawk Down’, så den var aldrig med i mine overvejelser.

  4. Robert Johannes Rasmussen

    Hej Daniel

    Lige et hurtigt indspark: Kunne man ikke også, jeg tænker her på din genrekategorisering af “Schindler’s List” som drama, med rette placere “The Deer Hunter” i denne?

    Og ja, jeg er helt enig med valget af “Saving Private Ryan” fremfor “The Hurt Locker”. Førstnævnte har – som du skriver – i den grad været stilskabende. Jeg husker tydeligt, hvorledes jeg reagerede på den første halve time, da jeg første gang så den i biografen. Det er en svimlende, øredøvende og brutal smuk indledning.

    Jeg har – naturligvis – også tilføjet dig til min blogroll 🙂

    Mange hilsner
    Robert

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s