‘Mass Effect’ – hvorfor er det så godt?

Mit første gaming-indlæg skal handle om den i mine øjne mest spændende spilserie for tiden. ‘Mass Effect’ rækker ud over, hvad jeg normalt forventer af et spil, fordi det effektivt placerer sig imellem to stole – action á la ‘Gears of War’ og interaktive film i stil med ‘Resident Evil 5’.

Jeg er helt pjattet med begge disse titler, men ‘Gears of War’ mangler lidt fortælling for at blive et mesterværk, og ‘Resident Evil 5’ er for meget film og for lidt in-game action.

Science fiction-spillet ‘Mass Effect’ har begge dele. Her er lange perioder uden et eneste skud, hvor man i stedet skal skabe en samtale ud fra det velfungerende dialogsystem. Og når man så befinder sig i kampens hede, fungerer især toeren fremragende, fordi man rent faktisk bekymrer sig om sine medhjælpere. Men kan man det i spil?

I ‘Mass Effect’ kan man, og her hæver de to spil sig over de fleste lignende titler. Den vældig velfortalte historie gør, at man ikke er ligeglad med de krigere, man rekrutterer til missionen, og man får en vis sympati for både rumvæsenerne og menneskene. Toerens karakterer er lidt mere skarpe i kanterne, men deres mørke baggrunde gør ikke, at man tager afstand fra dem. Det gør dem blot “menneskelige”.

Denne sympati for fiktive karakterer kender man ellers kun i filmens og litteraturens verden. Jeg har oplevet det i et andet eventyrspil, nemlig ‘Final Fantasy VIII’ til PlayStation 2, men ellers er man som regel græsk-katolsk, om hvorvidt ens pixellerede venner overlever eller bliver brutalt myrdet.

Jeg er bare glad for, at der kommer et sidste kapitel i ‘Mass Effect’-serien, hvor det hele forhåbentligt kulminerer med et brag.

Reklamer

7 kommentarer

Filed under Gaming

7 responses to “‘Mass Effect’ – hvorfor er det så godt?

  1. Jeg er helt enig – figurene i Mass Effect er nærværende og nogle, som man gider at bekymre sig om. Denne relation til en NPC er ret unik. Jeg kunne i øvrigt godt tænke mig at prøve PS2-spillet Ico, som vist spiller meget på samme forhold til en computerfigur.

    • Ja, ‘Ico’, som jeg kun har prøvet en times tid af, lægger meget op til, at man skal holde af den pige, man skal beskytte gennem spillet. Det fangede desværre ikke på samme måde min interesse, som det gjorde for mange andre, men en helt speciel oplevelse, det er det.

  2. Jeg ved ikke, om du har set mit svar til din kommentar på min blog (http://www.wikzo.com/2010/02/mass-effect-xbox-360-love-n-hate.html), men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor du kender mig og min blog fra. Umiddelbart kan jeg ikke forbinde dit navn med noget 🙂

    • Jeg har lige læst dit svar på din blog. Jeg kan godt forstå, at du ikke kan kende mit navn nogen steder fra, for jeg er lige begyndt på at skrive blog.

      Jeg surfede på nettet efter danske blogs om gaming for at få inspiration og udbygge min blogroll, og der dukkede din blog op som en af de første på Google.

      Jeg har også skrevet et svar på din egen blog.

  3. Fedt. Kunne utrolig gerne tænke mig at vide, hvilke søgeord du har brugt. Er nemlig ved at gøre min blog så synlig som mulig, så det er cool at se, at det virker 🙂

  4. Ok, det er nu lidt sejt at ligge så tæt på Kotaku og Destructoid med min lille blog 😛

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s