Oversete Oscartabere

Ralph FiennesJeg har lige læst en sjov artikel på Empire Online om de 22 største urimeligheder i Oscaruddelingens historie. På listen finder vi skuespillere som Edward Norton (for ‘American History X’), instruktører som Stanley Kubrick (for ‘Rumrejsen år 2001’) og film som ‘Singin’ in the Rain’ (der tabte til den næsten glemte ‘The Greatest Show on Earth’). Men den måske mest oversete Oscartaber er Ralph Fiennes i ‘Schindlers liste’. Jeg bliver descideret harm over at tænke på, at en af de bedste birollepræstationer nogensinde er blevet overset ved uddelingen. Til gengæld blev Tommy Lee Jones hædret for sin rolle i ‘Flygtningen’ foran Fiennes. Måske fordi han blev overset for det langt bedre portræt af westernsangerinden Loretta Lynns mand i ‘Coal Miner’s Daughter’? Sådan er det jo med Oscar. Det er sjældent for de rigtige roller, at skuespillerne vinder deres Oscar (Humphrey Bogart for ‘Afrikas dronning’ og Russell Crowe for ‘Gladiator’ – need I say more?). Det er bare ingen undskyldning for at overse Fiennes’ knivskarpe præstation i ‘Schindler’s List’. Den vil altid stå for mig som en af de mest oversete i Oscaruddelingens historie. Okay, selvfølgelig er der Hitchcock, Kubrick og Welles m.fl., men det er bredere anerkendt (og nævnt i Empire-artiklen), at de “mangler” at modtage en statuette for Bedste instruktør. Konklusionen må (forudsigeligt nok) være, at man ikke kan bruge uddelingen til det helt store. Det er underholdning, og mange gange rammer de da også rigtigt med priserne. Og når de så ikke gør, er det jo lige så sjovt at være uenig som enig i deres valg.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Mit musikår 2010

Bandet The NationalFør nytår skrev jeg om de ti bedste film, jeg har set i 2010 (som vel og mærke havde premiere i Danmark samme år). Det ville være let at gentage sig selv og skrive om de ti bedste musikalbums fra 2010, men det vil jeg ikke gøre.

I stedet vil jeg skrive om musikåret, som jeg oplevede det med op- og nedture – og i total tilfældig rækkefølge og med totalt tilfældige kategorier.

Læs resten

2 kommentarer

Filed under Musik

Frodo i ‘Hobbitten’?

Elijah WoodFørst Legolas og nu Frodo? Det lader til, at Peter Jackson tager sig en del friheder i forbindelse med sine kommende Hobbitten-filmatiseringer.

I hvert fald forlyder det nu, at Elijah Wood vender tilbage til Midgår i rollen som Frodo Baggins. Det giver ikke rigtig mening at caste Wood til den rolle, idet Frodo slet ikke er født under de begivenheder, bogen bag ‘Hobbitten’ skildrer.

Legolas har heller ingen rolle i Hobbitten-bogen, men hans levetid går i Tolkiens univers meget længere tilbage, så ham ville man godt kunne argumentere for. Men Frodo ville være en kunstnerisk frihed, der vil noget.

Er Jackson allerede ved at miste grebet, inden optagelserne overhovedet er gået i gang? Eller har han en genial idé, der forklarer de mange friheder, han synes at tage?

De castede skuespillere fra Ringenes Herre-filmene skal nok bruges i den anden del af Hobbitten-filmene, som efter sigende skal skildre perioden mellem ‘Hobbitten’ og ‘Ringenes Herre’.

4 kommentarer

Filed under Film

Top 10 film 2010

Leonardo DiCaprioDa vi er ved at være ude af år 2010, er det tid til at skrive min personlige liste over de ti bedste film fra biografåret.

Hele kino.dk-redaktionen har bidraget med en top 10 for året, der gik. Vi har hver især fået en profil på sitet, hvor vi har noteret de ti film, vi synes bedst om i året. 

Problemet er bare, at vi ikke har rigtig har plads til at kommentere på filmene. Det vil jeg gøre her på min blog.

Læs resten

6 kommentarer

Filed under Film

Skuespillere der spiller skuespil

The New York Times har udgivet et videogalleri med store Hollywood-stjerner i forskellige skuespillerroller på deres hjemmeside.

Der er 14 skuespillere, deriblandt Javier Bardem, James Franco, Natalie Portman, Michael Douglas og Robert Duvall. De bliver i små kortfilm placeret i forskellige roller, som skuespillere kan blive bedt om at spille til auditions.

Da jeg første gang kastede blikket på dette flotte fotogalleri, kunne jeg ikke lade være med at tænke på Jørgen Leths kortfilm ‘Det perfekte menneske’. Det skyldes primært Javier Bardems billede (det første), hvor han sidder ved et dækket bord, og Robert Duvalls billede (det 13.) hvor han barberer sig.

Samme situationer finder vi i  Jørgen Leths film, men det er næppe, hvad der var intentionen fra The New York Times eller instruktør Solve Sundsbos side.

Ud over det mest kendte, finder vi stjernefrøet Jennifer Lawrence (fra ‘Winter’s Bone’) og svenske Noomi Rapace (‘Millennium-trilogien’).

Skriv en kommentar

Filed under Film, Kultur

Original animeret kortfilm

Julens første indlæg er en anbefaling af en kortfilm om to småbysdrenge, der er besat af tegneserien ‘The Raftman’s Razor’. Den er ret tankevækkende, så jeg vil egentlig lade den tale for sig selv.

Skriv en kommentar

Filed under Film

Topudgivelse fra Kanye

Kanye WestBedst som man troede, at rapperen Kanye West var gået til i autotunet pop og selvcentreret egoisme, viser han sig fra sin måske bedste side nogensinde.

I hvert fald hvis man skal tro anmelderne, der er gået helt i selvsving over hans seneste album, ‘My Beautiful Dark Twisted Fantasy’. 

De to nok mest toneangivende danske musikmagasiner Gaffa og Soundvenue giver begge topkarakteren seks stjerner, og der anvendes gloser som genialt, kunstnerisk hovedværk og mesterværk til at beskrive albummet.

Også udlandet er oppe og køre over den gale og geniale kunstner. Pitchfork Media er helt oppe på en sjælden 10’er ud af 10, mens både Rolling Stone, The Independent og The Guardian uddeler fem ud af fem stjerner.

Læs uddrag på Metacritic, der også har links til anmeldelserne.

Nu er det bare med at få hørt albummet igennem. Jeg kun fået lyttet til singlerne ‘POWER’, ‘Monster’ og ‘Runaway’, som alle er vældig gode (især sidstnævnte har et fantastisk beat), men det bedste nummer på pladen er for mig det lidt mere old school hiphoppede ‘So Appalled’ med gæsterne Jay-Z, RZA og Pusha T, Swizz Beatz og Cyhi the Prince.

Skriv en kommentar

Filed under Musik